Døbt med Helligånden
Sermon • Submitted
0 ratings
· 19 viewsNotes
Transcript
Så tog Peter ordet og sagde: »Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed. Det er det ord, Gud sendte til Israels børn, da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre. I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede: hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham. Og vi er vidner om alt det, han gjorde i jødernes land såvel som i Jerusalem. Ham, som de slog ihjel ved at hænge ham på et træ, ham oprejste Gud på den tredje dag og lod ham træde synlig frem, ikke for hele folket, men for os, der i forvejen var udvalgt af Gud til at være vidner, vi som spiste og drak sammen med ham, efter at han var opstået fra de døde. Og han befalede os at prædike for folket og vidne om, at det er ham, Gud har bestemt til at være dommer over levende og døde. Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans navn.«
Mens Peter endnu talte, kom Helligånden over alle, der hørte ordet. Og de troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med Peter, undrede sig over, at Helligåndens gave også blev udgydt over hedninger; for de hørte dem tale i tunger og lovprise Gud. Da tog Peter til orde: »Mon nogen kan hindre disse mennesker i at blive døbt med vand, når de har fået Helligånden ligesom vi?« Han befalede da, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn. Derefter bad de ham om at blive der nogle dage.
Acts. 10:34
Hallelujah! Gud gør ikke forskel på nogen.
Han tager imod, den der frygter Ham og øver retfærdighed.
Og hvad er retfærdigheden så? Den blev forkyndt ved det ord om Jesus.
Ham som gav sig selv hen for sådan nogle syndere som os.
Han som brød mørkets magt, da Han blev hængt på et kors.
Da Han bar den straf, som jeg fortjente.
Da dødens lænker ikke kunne holde Ham i graven.
Da Gud oprejste Ham på den tredje dag.
OM HAM vidner alle profeterne, at der er syndsforladelse - ved Hans navn - for alle som tror.
Og kære venner! Navnet Jesus blegner aldrig!
Det har bud til unge og gamle! Det skyder stadig friske skud!
Det har evne til at samle, alle sjæle hjem til Gud!
Hallelujah!
Dette ord, dette budskab var og er så kraftigt, at Ånden måtte falde over disse hedninge.
De blev døbt med Helligånden!
Døbt med Helligånden? Hvad skal det nu betyde? Vil nogle måske spørge (og hvis der ikke er nogen der spørger, vil jeg nu alligevel svare).
Dette er ikke så let - og vi kan ikke bare gribe fast og sige sådan og sådan, når vi har med Ånden at gøre.
Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«*
Og sådan må det altså også være med Ånden selv!
Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«*
Bibelen. Den hellige Skrifts kanoniske Bøger. (1992). (). Det Danske Bibelselskab.
Der er dog nogle ting vi kan sige. Nogle ting vi ved!
Johannes døber fortæller således:
Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko. Han skal døbe jer med Helligånden og ild. Han har sin kasteskovl i hånden, og han skal rydde sin tærskeplads og samle sin hvede i lade, men avnerne skal han brænde i en ild, der aldrig slukkes.«
Jesus døber altså med Helligånden - og hveden - Guds kirke skal samles i Guds lade - mens resten skal kastes i helvede.
Helligåndens dåb bliver altså givet af Jesus - og først med Jesus, det har ikke været før.
Som jeg kan se det er det at have Helligånden og det at være fyldt med eller døbt med Helligånden to forskellige ting, se blot:
Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: »Fred være med jer!« Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.« Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.«
John
Disciplene har fået Helligånden.
De har fået syndernes forladelse og muligheden for at forlade andre deres syndere.
Freden er givet dem og de skal udsendes.
MEN - De er ikke blevet fyldt med kraft endnu
Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige. Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet – »om det har I hørt mig sige: Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.« Mens de nu var sammen, spurgte de ham: »Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?« Han svarede: »Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.«
Acts. 1:3-
Disciplene har altså modtaget Helligånden, før de bliver døbt med den.
Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko. Han skal døbe jer med Helligånden og ild. Han har sin kasteskovl i hånden, og han skal rydde sin tærskeplads og samle sin hvede i lade, men avnerne skal han brænde i en ild, der aldrig slukkes.«
:
Salvelsens Ånd - som vi også kan kalde Ham.
Ser I Jesus var salvet - Kristus, Messias, med Helligånden.
Luke 24:
men over Davids hus og Jerusalems indbyggere vil jeg udgyde nådens og bønnens ånd, og de skal se hen til mig, ham de har gennemboret. De skal holde dødsklage over ham, ligesom man klager over sin eneste søn, og holde bitter sorg over ham, ligesom man sørger over sin førstefødte.
og han sagde til dem: »Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette. Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.«
Zak 12:10
hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham.
John 20:19
Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: »Fred være med jer!« Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.« Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.«
Vi kan også blive fyldt af Ånden!
Se blot på Cornelius og Hans hus. Da de hører det befriende budskab, bliver de fyldt op med Helligånden - endnu mens han taler - og de begynder at tale i tunger.
MEN kan man være kristen og ikke være fyldt af Helligånden?
Ja. Det er jo altså det disciplene er indtil pinsedag.
Og vi ser det også senere i
Men da de nu troede Filip, der forkyndte evangeliet om Guds rige og om Jesu Kristi navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder. Ja, også Simon selv kom til tro, og da han var blevet døbt, holdt han sig hele tiden til Filip og var forbløffet over de tegn og mægtige gerninger, han så. Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes ned til dem. Da de kom derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden; for den var endnu ikke kommet over nogen af dem, de var kun blevet døbt i Herren Jesu navn. De lagde så hænderne på dem, og de fik Helligånden.
Acts 8:12-
Disse mennesker er både troende og døbt i Jesu navn med vand.
Sådan er det måske også for nogle af os her.
Men Gud har en fylde og en salvelse til os.
En kraft, som vi har brug for!
Paulus fortæller et sted, at han ikke forkyndte med overtalende visdomsord men med Ånd og kraft som bevis.
Hvis det var godt nok til Paulus er det også godt nok for os!
Vi har brug for kraften!
Jeg husker da jeg første gang blev fyldt med Helligånden.
- Christianssæde oplevelsen -
Jeg oplevede altså på samme måde som disse første kristne.
At tungetalen fulgte med.
Jeg tør ikke sige, at det er en regel, at Helligånds fyldte kristne taler i tunger.
Men jeg tør driste mig til at sige, at det er godt at gøre det!
Når vi taler i tunger bliver vi bygget op.
Vi er ikke afhængige af vores forstand, som så let flyver hid og did, når vi har besluttet os for at bede.
Den, der taler i tunger, opbygger sig selv, men den, der taler profetisk, opbygger menigheden.
Men I, mine kære, skal opbygge jer selv på jeres hellige tro og bede i Helligånden.
1. Cor. 14:4
Den, der taler i tunger, opbygger sig selv, men den, der taler profetisk, opbygger menigheden.
Judas brev 1:20 Men I, mine kære, skal opbygge jer selv på jeres hellige tro og bede i Helligånden.
Tungetalen er ikke den største gave.
Paulus siger, at han gerne ser, at vi alle taler i tunger, men at det er vigtigere at tale profetisk.
Tungetalen bliver altså vurderet vigtig.
Tør vi tro det?
For verden ser det her jo altså mærkeligt ud.
Tungetalen er under alle omstændigheder ikke det vigtigste.
Det vigtigste er at blive fyldt med Ånden - Døbt med Ham og at forvente manifestationer der svarer til dem vi ser i NT.
Og så bliver jeg altså nødt til at læse pinseteksten for jer.
Mit håb er at det må stikke jer i hjertet på samme måde som disse første kristne og deres tilhørere, og at vi sammen må opleve Guds nærvær, manifestation, fylde og dåb.
Acts. 2:1-
Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.
I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere – vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.« Alle var ude af sig selv, og i deres vildrede spurgte de hinanden: »Hvad skal det betyde?« Men andre spottede og sagde: »De har drukket sig fulde i sød vin.«
Da trådte Peter frem sammen med de elleve, og med høj røst talte han til dem: »Jøder og alle I, som bor i Jerusalem! Dette skal stå klart for jer, læg mærke til mine ord: Disse folk er ikke berusede, som I tror, det er jo kun den tredje time på dagen. Men her sker det, som er sagt ved profeten Joel:
Det skal ske i de sidste dage, siger Gud:
Jeg vil udgyde af min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres unge skal se syner,
jeres gamle skal have drømme.
Selv over mine trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage,
og de skal profetere.
Jeg gør undere oppe på himlen
og sætter tegn nede på jorden,
blod og ild og kvælende røg.
Solen forvandles til mørke
og månen til blod,
før Herrens store og herlige dag kommer.
Og enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses.
Israelitter, hør disse ord: Jesus fra Nazaret – en mand, der er udpeget af Gud for jer ved mægtige gerninger og undere og tegn, som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer, sådan som I selv ved – ham fik I udleveret efter Guds fastlagte bestemmelse og forudviden, og ved lovbryderes hånd naglede I ham til korset og dræbte ham. Men Gud gjorde en ende på dødens veer og lod ham opstå, for han kunne umuligt holdes fast af døden. Om ham siger David nemlig:
Jeg havde altid Herren for øje,
han er ved min højre side, for at jeg ikke skal vakle.
Derfor glædede mit hjerte sig, og min tunge jublede,
ja, mit legeme skal bo i håb.
For du vil ikke lade mig blive i dødsriget,
din hellige vil du ikke lade se forrådnelse.
Du lærte mig livets veje,
du vil mætte mig med glæde for dit ansigt.
Brødre, om patriarken David kan jeg ligeud sige til jer, at han er både død og begravet, og hans gravsted er hos os den dag i dag. Eftersom han var profet og vidste, at Gud med ed havde tilsvoret ham, at en af hans efterkommere skulle sidde på hans trone, forudså og talte han om Kristi opstandelse, da han sagde, at han ikke skulle blive i dødsriget, og hans krop ikke skulle se forrådnelse. Denne Jesus har Gud ladet opstå. Det er vi alle vidner på. Han er ophøjet til Guds højre hånd og har fra Faderen fået Helligånden som lovet, og den har han nu udgydt. Det er det, I både ser og hører. For David steg ikke op til himlene, men siger selv:
Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
som en skammel for dine fødder!
Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus.«
Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?« Peter svarede: »Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.« Og med mange andre ord vidnede Peter og formanede dem og sagde: »Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!« De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til.
Amen!