Sermon Tone Analysis

Først jeg går i gang, med min korte introduktion til dette spændende emne, vil jeg nævne et par enkelte ressourcer til fordybelse, desværre kender jeg ikke til voldsomt meget materiale på dansk, men der findes gode engelske teorier om ecclesiologi.

Én af dem, jeg beundrer mest og lader mig inspirere en del af, er Mark Dever fra Capitol Hill Baptist Church - han leder en organisation eller netværk, der hedder 9Marks og som beskriver 9 måder, man kan kende en sund kirke på.

Dette vil vi komme nærmere ind på senere.

Men først, vil vi afdække hvad kirke egentlig betyder?

Det græske ord, som i den danske oversættelse fra 92, bliver oversat med kirke er: ecclesia - Hvilket slet og ret er en forsamling af frie mennesker.

Kan det bliver meget bedre?

Kirke er en forsamling af frie mennesker!

Men hvordan ser sådan en forsamling så ud?

Tja.

Biblen giver os faktisk nogle modeller og foreskifter - vi er ikke altid enige om, hvordan vi skal forstå endsige efterleve disse modeller og foreskrifter, men findes gør de altså.

Biblen har sat nogle rammer, og vi har til opgave, at undersøge og forsøge at efterleve disse rammer, så rent og ordentligt som muligt.

Er vores frelse afhængig af dette?

Nej.

Det er den sådan set ikke.

Er det så ikke ligemeget?

Nej.

Det er det så faktisk ikke.

For når du er genfødt, ønsker du at tjene Gud, sådan som Han ønsker at blive tjent.

Så ønsker du at leve, sådan som Han har bestemt det!

Men før vi

Så det er ikke ligemeget!

Det er mega vigtigt.

Anyway.

Hvad er kirke?

Kirken er Guds folk!

Dermed ikke sagt, at alle, der sidder i kirken er Guds børn.

Sådan fungerer det ikke!

Du bliver ikke frelst af at komme i kirke.

Men de frelste går i kirke!

Så hvis du sidder derhjemme og af en eller anden mærkværdig årsag ser det her, og ikke er en del af en kirke, så har du værsgo’ at lette dig og komme afsted.

For kirke er faktisk Guds idé.

Vi er Guds folk i linje med Abraham og hans børn, med hvem vi deler tro.

Vi er kaldet og udvalgt.

Kirken er fællesskab for de frelste!

Vi er lys og salt i verden, og vi skal leve derefter.

Vi skal lade os bruge til evangelisation.

Det gode budskab skal prædikes på gader og stræder.

Vi skal:

Kirken er Kristi legeme:

og

1 Cor.

12:12

Cor. 12

Rom

Som kirke er vi tæt bundet sammen med Jesus.

Så tæt at vi kan se os som en del af Ham.

Tænk sig, brødre og søstre.

Vi er vokset sammen med Ham!?

Ligeså snart kirken skiller sig fra Kristus bliver vi kraftesløse.

Derfor må vi også som kirke udholdende søge Ham og hans nærvær.

Kirken er et tjenende folk:

Vi er, på samme måde som Israel var det, kaldet til at TJENE Gud.

Når vi mødes kalder vi det også en Gudstjeneste.

Dette tema er sågar reflekteret i den måde man tiltaler tjenesterne i kirken.

Ser I de to mest brugte græske ord for menighedledere er: duolos og diakonos.

Tjener/slave og én der venter ved bordet.

Sådan må det være i kirken.

Vi er her for at tjene hinanden.

Vi kappes om det!

Kirken er Åndens fællesskab!

Når vi læser Apostlenes Gerninger, så er der ingen tvivl om, at Ånden er stærkt til stede i kirken.

Sådan skal det også være i dag.

Vi skal være i fællesskab med Gud, når vi samles.

Guds nærvær sætter os i stand til at dele Guds Ord med verden og vokse i Hellighed.

Derfor må kirken også leve i Guds nærvær og “dyrke” det.

Ikke på sådan en usund overkarismatisk måde, men fornægte Åndens gerninger og liv er en farlig snare!

Hvis vi først holder op med at tro på mirakler og Åndens gaver og velsignelser - så bliver vores tro tom snak.

Åndens nærvær i kirken er et tegn på Guds nye tid - som kommer.

Ånden er Guds segl for den enkelte og for kirken.

Hvor Ånden er DÉR er der frihed!

Kirken er altså:

Guds folk

Fællesskab for de frelste

Kristi legeme på jord

Et tjenende folk

Åndens fællesskab

Dette bør kunne siges om enhver kirke på jord!

Desuden bør enhver sand og sund kirke på jord stå fast på evangeliets klarhed!

At Gud har skabt hele verden og at mennesket var kronen på værket.

At mennesket syndede mod Ham og dermed tabte den herlighed vi engang havde.

At vi stadig synder - ja, vi er faktisk så fulde af synd, at vi på ingen måde kan nærme os Gud i os selv.

Men at Gud i sin store nåde og barmhjertighed, sendte sin enbårne Søn, for at opsøge og frelse det fortabte.

Hvordan Han med sin død på korset besejrede djævlen og tog den straf fra Gud, som jeg i min synd havde fortjent, og hvordan Han har fundet mig og ladet mig genføde til et evigt liv sammen med Ham - på den nye jord, som Han vil forme.

Dette løfte, denne dåb og genfødsel har jeg modtaget i tro!

Hvis kirken ikke tror det, er den måske nok en kirke, men den er ikke Guds kirke.

Dette vil ALTID være den sande kirkes lære og dette kan og må vi aldrig gå på komromis med, for så ryger vores frelse!

Men der er andre ting, som ser forskellige ud, og som vi kan diskutere.

Jeg tror, sammen med resten af den Apostolske Kirke, at en sund kirke, har voksendåb.

Men der findes gode kristne brødre og søstre, som tror anderledes.

Det betyder ikke at de ikke er frelst.

Det betyder bare, at de tager fejl m.h.t.

dåben.

Der er også kirker, som gør brug af kvindelige præster (her er Apostolsk kirke desværre hoppet med på vognen).

Det mener jeg er ubibelsk og tydeligt ubibelsk endda.

Men jeg er også overbevist om at man kan være frelst selvom, man gør brug af kvindelige præster.

Vores frelse er altså ikke afhængig af en ret forståelse af kirke.

Jeg tror

Men jeg tror på, at vi bliver mere effektive som kirke, mere Åndelige (ikke åndede), når vi gør Guds vilje.

Og her finder jeg altså Mark Dever, ganske givende med hans 9Marks:

Udlægger skriften

En prædiken er ikke tom filosofi