Sermon Tone Analysis

Overall tone of the sermon

This automated analysis scores the text on the likely presence of emotional, language, and social tones. There are no right or wrong scores; this is just an indication of tones readers or listeners may pick up from the text.
A score of 0.5 or higher indicates the tone is likely present.
Emotion Tone
Anger
0.09UNLIKELY
Disgust
0.12UNLIKELY
Fear
0.14UNLIKELY
Joy
0.19UNLIKELY
Sadness
0.14UNLIKELY
Language Tone
Analytical
0UNLIKELY
Confident
0UNLIKELY
Tentative
0UNLIKELY
Social Tone
Openness
0.06UNLIKELY
Conscientiousness
0.12UNLIKELY
Extraversion
0.39UNLIKELY
Agreeableness
0.58LIKELY
Emotional Range
0.07UNLIKELY

Tone of specific sentences

Tones
Emotion
Anger
Disgust
Fear
Joy
Sadness
Language
Analytical
Confident
Tentative
Social Tendencies
Openness
Conscientiousness
Extraversion
Agreeableness
Emotional Range
Anger
< .5
.5 - .6
.6 - .7
.7 - .8
.8 - .9
> .9
Indledning
Så det bliver en lidt anderledes prædiken idag
Den handler ikke så meget om hvad Gud gjorde engang, men om hvad Gud gør netop nu
Den skulle gerne være opmuntrende
Gud har også udfordret mig til at dele hvad jeg og andre tror der ligger forudefor denne menighed
Hvor vi er på vej hen som menighed - sammen på vej, men hvorhen
Jeg har kaldt overskriften: “Det er gud som al æren skal have” - for det er nok essensen af det jeg gerne vil sige idag
Uanset hvad, så er det Gud der skal have æren - og vi er i bund og grund sat til at vise hen til hvem han er.
Hvem er Gud?
Og hvem er han så?
Forslag fra salen
Han er altings skaber
livets kilde
al visdoms udspring
han er den for hvem intet er umuligt
han er den han er
Han er en god far
I himlen æres Gud dag og nat for den han er
Det er fuldstændig ligegyldigt hvad han gør eller ikke gør
de ærer ham for den han er
Johannes får i Åb. et indblik i himlen, og hvad der foregår der
Det er billedsprog, og jeg skal ikke begynde at udlægge det her - det er ikke det vigtige
men hør hvad dem der er omkring Gud gør - det er det i skal lægge mærke til:
Der er 4 specielle væsener omkring Guds trone (de symboliserer hver især nogle bestemte ting), og de siger:
rev48
Endvidere står der:
rev4 9
Det er de væsner der er tættest på Gud, dem der er omkring hans trone - dem der ser ham som han er
De priser ham, og giver ham ære døgnet rundt.
Der står ikke at de gør det fordi han har gjort noget specielt - men blot fordi han er den han er.
Hvordan ser vi Gud?
Vi er ikke lige så tæt på Gud - og vi ser ham ikke helt som han er.
Vi ser ham mest igennem det han gør, når han på en eller anden måde griber ind i vores liv
men ikke engang der er vi altid villige til at give Gud æren for det der sker
Vi er idag så oplært i at bortforklare Gud og det åndelige, fordi alt i vores land handler om det der kan bevises, og det eksperterne udtaler sig om.
Egentlig burde det jo også være lige meget - for vi burde jo give Gud ære ligesom de 4 væsner og de 24 ældste uanset om Gud gør noget eller ej
- men det er vi nok ikke altid så gode til
Derfor vil jeg gerne idag gøre jer opmærksom på hvad vi oplever lige netop nu i denne menighed, og hvad jeg tror det ligger forude - for ellers er jeg bange for at vi måske overser det.
Vi er vant til at læse om mirakler i Bibelen - men ser vi, når vi står lige midt i dem selv?
Nogle mirakler og profetier er selvfølgelig uomtvistelige:
Hvis man lige er gået igennem det røde hav, som israelitterne gjorde, så er det jo svært at bortforklare som et naturligt fænomen
Eller hvis man har begravet sin bror for 4 dage siden, og Jesus så opvækker ham fra de døde som han gjorde med Lazerus - så er det også rimeligt håndgribeligt.
Men der er mange andre undere, som er langt sværere at definere
Hvad med Mannaen i ørkenen?
Der står at det var Gud der gjorde miraklet - men hvad mon israelitterne havde tænkt da de stod midt i det
Hvis det havde været os, med vores indstilling så havde man sikkert stillet spørgsmål
Måske er det bare sådan i den her ørken
det var der jo i 40 år.... måske er det bare et naturligt fænomen
Eller hvad med den tørke Elias udråbte over israel i 3,5 år.
Ind imellem så er det jo bare tørke
Var det virkelig Gud der gjorde det?
Eller hvad med Guds løfte om at Israel skulle indtage det land han havde lovet dem
De havde jo efterhånden indtaget mange byer
de var jo blevet trænede soldater osv.
Var det virkelig Gud der gav dem sejren, eller var det bare fordi de var blevet gode og dygtige
Sådan kan vi godt nogle gange prøve at pille Gud ud af det der sker - men det skal vi passe på med.
For vi har svært nok ved at ære gud for den han er
Hvis vi så heller ikke engang vil ære ham for det han gør, så begynder vi virkelig at være på et skråplan
Hvad sker der i menigheden
Hvis jeg spurgte dig om du lever midt i et mirakel, hvad ville du så svare?
Min påstand er, at det gør vi.
Og for at vi ikke skal gå glip af det, så vil jeg gerne tage jer med på en lille rejse idag, for at i kan se hvad vores menighed står midt i - måske med lidt andre øjne.
Og jeg vil gerne tage jer med på en lille rejse idag, for at i kan se hvad vores menighed står midt i - måske med lidt andre øjne.
For jeg tror på at vi står lige midt i Guds indgriben og plan, og at vi lige nu er vidne til et mirakel som vi kunne have læst om i bibelen, hvis det var sket for mange år siden
Men fordi vi selv er en del af det, så er det måske ikke så tydeligt som når vi tager vores bibel, og så kan læse at “Gud gjorde dit” eller Gud gjorde dat”.
I det følgende tager jeg primært udgangspunkt i ord og billeder gud har givet til mig
Det er ikke for at fremhæve mig selv - men det er for ikke at lægge ordenen i munden på andre
Jeg vil ikke bruge andres ord og billeder, og utilsigtet komme til at dreje dem så de passer ind i det jeg vil sige.
Men der er mange andre - både i menigheden, og udenfor menigheden - der har fået ord og billeder der peger i samme retning.
Vi har en lille gruppe hvor vi øver os i det profetiske, og vi var samlet i onsdags, og vi kunne samstemmende sige amen til mange af de forventninger som jeg vil dele med jer idag.
Men jeg har modtaget ord fra folk der ikke er en del af kirken også, som igen peger i samme retning
Så jeg føler faktisk at jeg står på rimelig fast grund her
Historie
Men lad os starte med lidt historie.
Indtil midt i 2016 går det egentlig meget godt i menigheden.
Fremgang
Der kom nye folk
Dejlig lovsangsgruppe med en del bærende kræfter og musikere
Stort Asylarbejde, hvor vi alene i 2016 døbte 36 tidligere muslimer.
Vi havde en stor længsel efter at komme til at spille en rolle i samfundet omkring os, men vi kunne ikke rigtig få hul på opgaven.
Vi bad meget om at Gud måtte vise en vej hvor vi kunne komme i kontakt med folk som kirke.
Men indenfor 14 dage i oktober 2016 får jeg 3 profetiske ord - et selv, og 2 fra andre - om at der ligger problemer forude, men at Gud har en vej igennem det.
Det billede jeg selv fik d. 20/10 16 var dette:
Så et stort flot passagerfly det fløj i en nedadgående vinkel, med kurs mod jorden.
Hvis ikke der skete noget, ville det styrte ned.
Kort før det går galt, begynder flyet at baske med vingerne, og bliver på kort tid transformeret til en stor fugl, som så basker med vingerne, og begynder at stige opad igen, for at komme op i højden.
I november står vi pludselig i en krise som involverer en af lederne i menigheden
Vi formår ikke at løse konflikten, og det ender med at der er flere der går fra menigheden
Det er super hårdt for alle parter
og det begynder ligesom at gå ned ad bakke for menigheden
5/1 17 Under fællesbøn blev en mindet om Gideon, hvor Gud blev ved med at pille soldater fra, for at det skulle være tydeligt at sejren var i Guds kraft.
Billedet blev ved med at komme tilbage til mig, i takt med at jeg kan se det ske for øjnene af mig:
Asylarbejdet dør stort set ud, fordi alle centrene bliver lukket
Lovsangsgruppen svinder ind
Der kommer ikke så mange nye
Der begynder at mangle hænder i de forskellige arbejdsgrene
stemningen er lidt trykket
Imens “flyet” fortsætter mod jorden, begynder Gud at danne et billede i mit indre af hvor vi er på vej hen.
Et billede der overhovedet ikke passer med hvad vi står midt i.
11/6 17 Gud er begyndt over de sidste måneder at danne et billede i mit indre, af at han vil noget med vores by.
< .5
.5 - .6
.6 - .7
.7 - .8
.8 - .9
> .9