Skærtorsdag
Skærtorsdag • Sermon • Submitted
0 ratings
· 10 viewsNotes
Transcript
Sermon Tone Analysis
A
D
F
J
S
Emotion
A
C
T
Language
O
C
E
A
E
Social
Første LÆSNING:
1 Herren sagde til Moses og Aron i Egypten: 2 »Denne måned skal være jeres nytårsmåned. I skal regne den for den første af årets måneder. 3 Sig til hele Israels menighed: Den tiende dag i denne måned skal man tage et lam eller et kid til hver husstand i fædrenehuset. 4 Hvis en husstand er for lille til et dyr, skal den være fælles med den nærmeste nabo om et dyr efter antallet af personer; I skal beregne det efter, hvad hver enkelt kan spise. 5 Det skal være et lydefrit dyr, et årgammelt handyr; I kan tage det fra fårene eller fra gederne. 6 I skal tage vare på det til den fjortende dag i denne måned. Så skal hele Israels menighed slagte det, lige inden mørket falder på. 7 De skal tage noget af blodet og komme det på de to dørstolper og på overliggeren i de huse, hvor de spiser det. 8 De skal spise kødet samme nat; de skal spise det stegt med usyrede brød og bitre urter til. 9 I må ikke spise noget af det råt eller kogt; det skal være stegt, med hoved, skanke og indvolde. 10 I må ikke levne noget af det til om morgenen. Hvad der er tilovers om morgenen, skal I brænde. 11 Sådan skal I spise det: I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have sandaler på fødderne og stav i hånden; i al hast skal I spise det. Det er påske for Herren.
Anden LÆSNING:
17 Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?« 18 Han svarede: »Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple.« 19 Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet.
20 Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv. 21 Og mens de spiste, sagde han: »Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.« 22 De blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: »Det er vel ikke mig, Herre?« 23 Han svarede dem: »Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig. 24 Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.« 25 Judas, som forrådte ham, spurgte: »Det er vel ikke mig, Rabbi?« Han svarede ham: »Du sagde det selv.«
26 Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: »Tag det og spis det; dette er mit legeme.« 27 Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: »Drik alle heraf; 28 dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. 29 Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige.«
30 Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
Nadver er:
Fællesskab med Kristus
Fremadskuende
En mulighed for selvransagelse
Fællesskab med Kristus
Fællesskab med menigheden.
Symbol på kristen enhed - Sådan så fx Korinthermenigheden ikke ud
Ihukommelse
Fremadskuende - tidsbegrænset -
GT - Næste år i Jerusalem - NT - Næste år i det ny Jerusalem
En mulighed for selvransagelse
15 Jeg taler til jer som forstandige mennesker. Døm selv om det, jeg siger. 16 Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme? 17 Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød.
Agt på legemet - INGEN splittelser og partier
Kan blive til dom
----
Hvad eukaristien (1) angår, skal I takke således; først for kalken: Vi takker dig, vor Fader, for din tjener Davids hellige vinstok (2), som du har ladet os lære at kende gennem din tjener (3) Jesus; dig være ære i al evighed.
Dernæst for brødet (4): Vi takker dig, vor Fader, for livet (5) og erkendelsen (6), som du har meddelt os ved din tjener Jesus; dig være ære i al evighed. Ligesom dette brød var spredt over bjergene, men samledes og blev ét (7), lad således også din kirke blive samlet ind i dit rige fra Jordens yderste grænser. Thi din er herligheden og kraften ved Jesus Kristus i evighedernes evighed.
Men ingen må spise eller drikke af eders eukaristi, uden de, der er døbt til Herrens navn. Thi også herom gælder Herrens ord: Giv ikke hundene det hellige.
-Mens vi tager NADVER synger vi: “TILGIV OS” a capela
“Men når I har mættet jer, skal I takke således: Vi takker dig, hellige Fader, for dit hellige navn, som du har ladet bo i vore hjerter, og for erkendelsen og troen og udødeligheden, som du har kundgjort os ved din tjener Jesus. Dig være ære i al evighed. Du, almægtigste hersker (8), har skabt alt for dit navns skyld, mad og drikke har du givet menneskene at nyde, for at de skal takke dig, men os har du givet åndelig mad og drikke og evigt liv (9) ved din tjener. Fremfor alt takker vi dig, fordi du er mægtig. Ære være dig i al evighed. O Herre, kom din kirke i hu, så at du udfrier den fra alt ondt og i din kærlighed fører den til fuldendelse, og saml den, da den jo er helliggjort, fra de fire verdenshjørner (10) ind i dit rige, som du har beredt for den. Thi din er kraften og herligheden i al evighed. Måtte din nåde komme og denne verden forgå. Hosianna Davids Gud. Den, der er hellig, han komme frem, den, der ikke er det, han gøre bod. Maran atha (11). Amen. Men profeterne skal I give lov til at takke, så meget de vil (12).”