Studieorlov (2)

Studieorlov • Sermon • Submitted 4 years ago

0 ratings

· 6 views

Notes

Transcript

Brothers, We Are Not Professionals - John Piper

Kapitel 1: Befri os fra professionalisme. Verden sætter agendaen for den professionelle. Gud sætter agendaen for den åndelige. Gør os ydmyge, hungrende efter Gud. Bedende.

Kapitel 2: Gud elsker sin ære.

Side 6 nederst. “Gud elsker sin ære mere end han elsker os og det er fundamentet for hans kærlighed til os”

Side 7: “Gud er ultimativt forpligtet (commitment) på sig sig selv og ikke os. Og deri ligger vores sikkerhed. … Gud elsker sin ære (glory) over alt” ..... “Gud udfører frelse for hans egen skyld. Han retfærdiggør de mennesker, der kaldes hans, for at Gud må blive æret glorified)”

Side 8: “Guds kærlighed til æren ved sit eget navn, er kildespringet til gratis nåde og fundamentet for vores sikkerhed.”

Side 9: “Lad os proklamere hvad Gud elsker mest - Guds ære (the glory of God). Lad os beskytte os mod det ocean af (Mancenteredness) som er omkring os”

Kapitel 3 God i love: Defineret åndeligt lederskab: at vide hvor Gud vil, at mennesker skal være og tage initiativ til at få dem derhen ved Guds metoder i tillid til Guds magt. … Måden vi finder ud af, hvor Gud ønsker mennesker skal være, er ved at spørge, hvor Gud selv går hen. Svaret er: hans mål er at gøre sin ære større i alt, hvad han gør. … Så målet for åndeligt lederskab er at mønstre menneske til at tilslutte sig Gud i at leve til Guds ære.

Gud er hellig, hvilket betyder, at han er “one of a kind”. Der er ingen som ham. Han er i en klasse for sig selv.

Gud er hellig i sin absolutte unikhed. Alt andet tilhøre en klasse. Men kun Gud er er Gud. Derfor er han hellig, fuldstændig forskellig, distinkt, unik.

Guds hellighed er synonymt med hans infinite værdi.

Side 13: Hvis Gud skal være retfærdig, så må han hellige sigselv 100 % med hele sit hjerte, sjæl og styrke til at elske og ophøje sin egen hellighed på bagrund af sin ære.

Gud er fuldstændig retfærdig, fordi han aldrig viger tilbage fra en rigtig vurdering af han ultimative værdi, en ret vurdering af han infinite værd eller en ustandselig forpligtelse til at ære og udvise sin ære i alt, hvad han gør.

Og hans fuldkomne ære er ophøjet og vist mest gennem hans arbejde for os end vores arbejde for ham. Og det er kærlighed.

Kærlighed er grundstenen/hjertet i Guds væsen, fordi Guds frie og suveræne uddeling af nåde er mere “glorious” end, hvis mennesker skulle på en eller anden måde udfylde en form for mangel i Gud selv. Det er mere “glorious” at give ende at modtage. Det betyder, at Guds retfærdighed kræver at han må være giveren. Derfor er den hellige og retfærdige kærlighed.

Menneskesønnen kom ikke for at søge efter arbejdere. Han kom for arbejde/give sig selv for vores gode.

Gud går efter at få al æren i vores redning. Derfor arbejder han for os og ikke os for ham. Derigennem ophøjer/forstørrer han sin “glorious” selvtilstrækkelighed.

Kapitel 4 God does make much of us: side 20 (Gud viser sin kærlighed til os ved at sende os en frelser): Vi får frelseren; Han får æren. Vi får den “store glæde”; Gud for lovprisningen. Det er Guds plan ved at sende sin søn.

Side 23: Hvor minder Gud os igen og igen om, at han gør så meget ud af os på en måde, som er designet til at i bund og grund at gøre meget ud af Gud selv. … At elske os på den måde er en større kærlighed. … Guds kærlighed til os, som gør meget ud af os for hans ære, er en større kærlighed, end hvis han endte ud med at gøre os til sin største skat, i stedet for sig selv. At gøre ham selv til vores mål er en større kærlighed end at gøre os til sit mål.

Det er nemlig vores selv, som er noget. Gud vil ikke lade os nøjes med vidunderlig og glade tanker om vores selv. Ikke engang et ophøjet/gloriefied selv. Gud vil ikke lade lade vores ære, som han selv har skabt og glædes over, erstatte sin egen ære som vores højeste skat.

Kapitel 5 Live and preach justification by fait: side 32: Hvis du arbejdede for retfærdiggørelsen og lykkedes, så ville du ikke få nåde, men løn. Gud ville skylde dig det.

s. 33: Men Gud ser ikke på vore arbejde eller kærlighed - men ser på troen. Troen alene regnes som retfærdighed.

S. 35: Troen binder os til Kristus. Og i Kristus har en en fremmed retfærdighed. Det er Guds retfærdighed i Kristus.

Kapitel 6 God is the gospel: The gospel is a plan - De planlagde det.

Evangeliet er en begivenhed i historien. Det skete virkeligt

Kapitel 7 Beware of the debtor’s ethic: “Good deeds do not pay back grace; they borrow more grace.”

s. 50: Gud vil aldrig stoppe og vente på at vi arbejder for ham ud af taknemmelighed. Gud skærmer os fra mind-sættet omkring skyldner/gæld ved at minde os om, at alt kristent arbejde for ham er en gave fra Gud. Og kan derfor ikke regnes som en form for betalingen af gæld.

s. 51: Definition af taknemmelighed: taknemmelighed er en form for glæde, som opstår i dit hjerte i respons til “goodwill” fra nogen, som gør eller prøver at gøre dig en tjeneste.

s. 52: Glæden udspringer altid af en oplevet værdi. Jo større værdien er for os, jo større er vores glæde i at modtage det værdifulde.

Glæden har en demonstrativ impuls. Den vil deles. Som en elsker: glæden over ens elskede kommer til udtryk gennem det sagte. Og glæden er ikke komplet, før det bliver udtrykt.

Så hemmeligheden ved at taknemlighed motiverer til lydighed er glædens natur. Al glæde har i sig en impuls til at demonstrere skønheden og værdien af dens objekt.

Hvordan skal vores glæde over værdien af Guds gave i Jesus Kristus så vise sig selv? På en måde, som ære naturen og målet for Guds “goodwill” og ikke modsiger det. Altså vores taknemmelighed over for Gud må udtrykke sig ved at sige og gøre det som ærer det og målet må være Guds ære.

Jeg er altid en modtager overfor Gud - aldrig en giver.

s. 53: “Gratitude will always degenerate into debtor’s ethic if it only looks back on past grave and not forward as well to future grace. We honor the nature and aim of God’s goodwill by trusting Him to work for us from now on, which means that gratitude functions well as a motive only as it gives rise to faith. Gratitude says to faith, “Keep trusting your father for more grace; I know He will supply. I have experienced it, and it was sweet.” Gratitude does help motivate the radical obedience of love, but it does so indirectly through the service of faith in future grace”

Kapitel 8 Tell them not to serve God: Forskellen mellem onkel Sam og Jesus Kristus er at, onkel Sam ikke vil have dig i hans tjeneste med mindre du er sund og rask og Jesus vil ikke have dig i sin tjeneste, med mindre du er syg

Hvad søger Gud efter i verden? Assistenter? nej. Evangeliet er ikke en annonce for “hjælp søges”. Det er en “hjælp tilbydes” annonce. Gud leder ikke efter mennesker til at arbejde for ham, men mennesker, som vil lade gud arbejde mægtigt i og gennem dem.

s. 56: Hvad er storheden ved vores Gud? Gud vil ikke sættes i situationen som arbejdsgiver, der er afhængig af andre, for at forretningen går rundt. I stedet for forstørres hans selvtilstrækkelighed ved at gøre arbejdet selv. Mennesket er den afhængige partner i det. Menneskets opgave er at vente på Gud.

S. 57: Hvad kan vi så give Gud? Vores bekymringer - ja vi kommanderes til at give ham det. Gud vil gladelig modtage alt det fra os, som viser vores afhængighed og Guds selvtilstrækkelighed.

Patienter tjener ikke deres læger. De stoler på dem for gode recepter. Bjergprædikenen er vores doktors medicinske råd, ikke vores arbejdsgivers jobbeskrivelse.

Men Gud er ikke bare vores doktor, som udskriver recepten. Han er sygeplejersken, som løfter vores kraftesløse hoved og putter skeen med medicin i vores mund. Og han er medicinen.

Selv vores liv afhænger af ikke at arbejde for Gud. Arbejdere får ikke gaver. De får løn. Hvis vi ønsker retfærdiggørelsens gave, så (dare) prøv ikke det mindste på at arbejde. Gud er arbedsmanden i det.

Vi skal heller ikke tænker, at efter retfærdiggørelsen, så begynder vores arbejde for Gud. … Gud sørgede for retfærdiggørelsen og han vil også være arbejdsmanden i vores helliggørelse.

S. 58: God tjeneste er altid og fundamentalt at modtage nåde, ikke at give assistance.

S. 59: Hvordan tjener et menneske penge? (læs videre i stykket). Vi tjener Gud ved at stole på hans løfte om overstrømmende glæde og gå vejen i den tro. Ikke ved at tjene i vores styrke, men ved at gøre, hvad der er nødvendigt, sådan at han kraft vil være til vores disposition for vores gode. Det betyder selvfølgelig lydighed. På samme måde, som en patient er lydig over for sin doktor, i håbet om at få det godt. .... I alt denne lydighed er vi modtagere. Gud er altid giveren. For det er giveren, som får æren. … Og det er måske den vigtigste ting. Den eneste rigtige måde, at tjene Gud på, er på en måde som giver Gud all æren.

S. 60: Indtil folk forstår det, så lad være med at fortælle dem, at de skal tjene Gud.

Kapitel 9 Consider christian hedonism: Gud er mest forherliget i os, når vi er mest tilfredsstillet i ham.

Længslen efter at fære glad er et ordentligt motiv for enhver god gerning, og hvis du forlader at forfølge din egen glæde, så kan du ikke elske mennesker og gøre Gud glad.

Målet for mennesker er at forherlige Gud ved at nyde ham for evigt.

S. 63: C. S. Lewis: Det er en kristen pligt, som du ved, for alle at være så glad, som han kan være.

Kapitel 10 Let us pray: S. 69: Gud vil overbringe til os vores velsignelser igennem en kobling til bønnen.

Gud elsker at velsigne verden ved at besvare bøn.

En præst som føler sig kompetent i sig selv i forhold til at producere evig frugt - kender enten ikke Gud eller sig selv. En præst som ikke kender rytmen af desperation og udfrielse må kun se på, hvad et menneske kan opnå. Men brødre, de sande mål i en præsts liv er utvivlsomt uden for vores rækkevidde. De forandringer, som vi ønsker i menneskers hjerte kan kun ske gennem suveræn arbejde af nåde.

Et råb om hjælp fra hjertet af en præst er en sød lovsang i Guds ører. Intet ophøjer Gud mere end kollapset selvsikkerhed , som resulterer i et passioneret råb om hjælp.

Der er så meget, som skal nås - hvornår hører vi klokken som stille kalder: Uden mig kan I intet gøre. Vi har brug for bønnen.

Vi har brug for Guds mirakel i vores liv. Så hjertet forandres, så vi elsker andre som vi bør. Vi må bede om, at Gud bryder os ned og bygger os op igen.

Gud hjælp mig, så der sker noget radikalt med mig i forhold til bønnen.

Side 72: William Wilberforce om bønnen.

Charles Spurgeon om fader Jerome. Travlt med tjenesten, men tid til bønnen. Jeg må gå væk for at have tid til bøn og ensomhed.

Kapitel 11 Beware of sacred substitutes: S. 75: Uden langvarig og koncentreret bøn vil arbejdet med Ordet visne. Aktivitet fortsætter måske, men liv og magt og frugt forsvinder langsomt. Derfor hvad som helst som går i mod bønnen går imod hele tjenestens arbejde.

Bønnens fjende er ironisk nok ofte, at man ønsker at møde nød/behov

Bøn er et tidsforbrugende arbejde, hvor andre aktiviteter må sættes tilside.

S. 77. Martin Luther om bønnen til sin barber.

S. 78: Luther: Lad bøn være det første om morgenen og det sidste om aftenen.

Kapitel 12 Fight for your life: Fyldes op på ny. … Min spand lækker, selv når den ikke bliver hældt af. Min ånd bliver ikke oplivet, når alt flyver afsted. Der er brug for tid og reflektion. Ellers drænes vi.

For din egen sjæls og din kirkes skyld, så kæmp for tid til at give din sjæl føde gennem værdifuld læsning

læsning

S. 82: Læsning som en god kickstarter for bønnen. Noget opbyggeligt - ikke tung teologi.

Kapitel 13 be bible-oriented - not entertainment-oriented - preachers:

Kapitel 14 Query the text:

Kapitel 15 Bitzer was a banker:

Kapitel 16 Read christian biography: Warren Wiersbe: Walking with the giants og Listening to the giants

Kapitel 17 Show your people why God inspired hard text: Hvorfor er der så mange svære tekster i bibelen?

S. 115: For at udvirke desperation. Vi er fuldt ud afhængige af Guds hjælp til at forstå, hvad der står.

For at få os til at bede om Guds hjælp.

For at få os til at tænke dybt og hårdt over de bibelske tekster. Bøn og tænkning er ikke modsætninger, men hinandens hjælpere. Gud ønsker, at vi går i dybden under bøn.

Hvilket fører til opgaven med at uddanne og træne menigheden til at bede, læse og tænke.

S. 117f: Gud er kærlighed - Gud er Gud (simpel og komplekst - tilgængeligt og underfundigt - fokus på det basale og fokus på det svært tilgængelige - vi nødes til at sandheden kommer til alle mennesker og vær sikker på, at hvad der kommer til alle mennesker er sandheden - fælleskab og videnskab - ekstrovert/evangelister og kontemplativ/poeter)

Kapitel 18 Pursue the tone of the text: At prædike er: sandhed gennem personlighed

Prædikens tone - gå efter den tone, som teksten har

En prædikant skal ikke mute noget, som reflekterer et sandt aspekt af Guds væsen

Toner af håb

Tekstens toner kan være svært at få rigtigt frem, da det også præges af min personlighed og hvordan jeg tænker på håb osv.

Jesus talte med forskellig tone overfor farisæerne og den nedbrudte synder. Så tilhørerne er også med til at forme den tone, som prædikenen skal have.

Men da tilhørerne er forskellige er det også vigtigt med forskellige toner i enhver prædiken

Sluttelig - når en prædikant rammer en passende tone, så er det i bund og grund Guds arbejde. Og når en tilhører tilegner sig tonen er det også Guds arbejde.

Derfor beder vi.

Kapitel 19 Save the saints: S. 126: Det som er på spil søndag morgen drejer sig ikke bare om at opbygge menigheden, men det drejer sig om deres evige frelse.

Det drejer sig ikke bare om mere eller mindre helliggørelse. Det drejer sig om frelsen af vores troende tilhørere.

Anger som fører til frelsel.

Prædikenen skal give føde, som får menigheden til at gro. Det kristne liv skal gro - det kan ikke stå stille. Hvis ikke vi bliver ledt fremad, så driver vi væk.

S. 130: De skal fodres med hele skriften

Kapitel 20 Feel the truth of hell: Det er et problem, at der kan være en kløft mellem vores forståelse af bibelske sandheder og den tilsvarende passion i vores hjerter.

Føler jeg sandheden om helvede. Jeg har selv været tæt på. Guds vrede var over mig. Jeg var fordømt, skyldig helt igennem.

S. 134: Når hjertet ikke længere føler sandheden om helvede, så går evangeliet fra at være de gode nyheder til bare at være nyheder. Glædens intensitet dæmpes og kærlighedens kildevæld tørrer ud.

Når jeg ved og forstår det, så vil jeg aldrig føle mig bedre end nogen anden synder. Og Guds nåde overvælder mig.

Kærligheden i vores liv er proportionel med den følge angst for vores næsten destruktion i helvede. Vores redning fra helvede og ihukommelsen af det skulle gerne gøre noget ved vores følelser overfor dem, som ikke kender Jesus.

Kapitel 21 Lead them to repentance through their pleasure: s. 141: Miraklet med Peters fiskefangst - det mærkværdige her er, at et nådefuldt mirakel - ikke et domsord - brød gennem Peters hjerte og frembragte anger.

Den eneste sande sorg over ikke at have hellighed kommer fra kærlighed til hellighed. Ikke bare fra frygten for konsekvenserne ved ikke at have det.

s. 142: Gud og hans hellighed må blive din glæde for du kan græde over ikke at have det… Vi må smage nydelsen af at kende Gud før vi vil opleve den Gud-ærende smerte ved angeren over synd.

s. 143: Det er ikke før, at Gud er vores skat, at det vil smerte os, at vi ikke helt er tilfreds i Ham og begynder at leve på en måde, som viser tilfredsheden.

Kapitel 22 Help them act the miracle: k

Kapitel 23: k

Kapitel 24: k

Kapitel 25: k

Kapitel 26: k

Kapitel 27: k

Kapitel 28: k

Kapitel 29: k

Kapitel 30: k

Kapitel 31: k

Kapitel 32: k

Kapitel 33: k

Kapitel 34: k

Kapitel 35: k

Kapitel 36: k

Grænseløs nåde - John Bunyans selvbiografi

S. 17: Trængsler er, når de først møder os, som den brølende løve, der kom Samson i møde; men hvis vi overvinder dem, vil vi, næste gang vi ser dem, opdage, at der er honning i dem. (Dom 14,5-8)

Related Media

Related Sermons