200628 Vejen til opfyldelsen af løftet

Svend Ryborg

Sermon • Submitted 4 years ago

0 ratings

· 3 views

Notes

Transcript

Indledning

Genfortæl processen i de seneste gudstjenester

Påsken = Beslutningen i Ægypten = Når vi handler på det (følger Jesus ud af Ægypten, og igennem det røde hav (dåben) = Retfærdiggørelse

Pinsen = Mødet med den levende Gud = Der hvor vores stenhjerte udskiften med et hjerte af kød = Hans lov skrives på vores hjerte = Noget vi er, og ikke noget vi skal overholde

Helliggørelse = Det der sker efter pinsen = Heling af de sår vi har fået som slaver i Ægypten = Indtagelsen af det nye land

Det her nye land indtages en by af gangen - et løfte af gangen

Idag vil jeg gerne tale om hvordan denne vandring/rejse kan se ud

Vi kan have et lidt romantisk billede af hvordan det ser ud - Gud er med mig, alt er godt

Han jævner alle ujævnheder på vores vej - lægger alle vores fjender for vores fødder

Og så bliver vi skuffede når livet pludselig bliver svært - når vi møder modstand - når vi synes det Gud har lovet os er langt væk

Løfterne vi snakker om idag kan være mange ting

Gud giver nogle mennesker et konkret kald til en tjeneste

Det kan også handle om noget Gud har lovet dig vil ske i dit liv

Eller det kan være et af de mange mange løfter som vi læser om i vores bibel

Eksempel:

1 John 4:18 Danish CLV

men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden.

Så når vi idag skal på en fysisk tur med Paulus, så tænk denne rejse i overført betydning på hvordan vejen til opfyldelsen af nogle af Guds løfter som du endnu mangler at indtage i dit liv kunne se ud.

Paulus i Jerusalem

Var blevet genkendt af jøder fra Asien som en falsk lærer og urostifter - vil slå ham ihjel

Bliver reddet af en romersk kommandant

Paulus for Folket, Rådet og kommandanten

Løftet til Paulus

Acts 23:11 Danish CLV

Den følgende nat stod Herren foran Paulus og sagde: »Vær ved godt mod! For ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, skal du også vidne i Rom.«

Gud giver også os løfter

Det er så her du skal sætte dit eget løfte ind, som du oplever Gud har givet til dig

Nogle løfter gælder alle Guds børn, og nogle er personspecifikke som dette til Paulus

Det skal ikke koste dig livet - du skal få lov til at vidne om mig også i Rom

Problemet er, at vejen til opfyldelsen af løftet ikke altid er som vi havde forestillet os

Det er det vi skal tale om idag

Baghold for at dræbe Paulus -> Overflyttes til Cæserea til Statholderen Felix

Acts 24:27 Danish CLV

Der gik to år. Så fik Felix en efterfølger, som hed Porkius Festus; men Felix lod Paulus blive i fængsel, da han gerne ville skaffe sig velvilje hos jøderne.

DER GIK TO ÅR!!! - nok ikke hvad Paulus havde regnet med da Gud sendte en engel med løftet om at han skulle vidne for Gud i Rom

Nogle gange kræver det tålmodighed at holde fast i Guds løfter.

Paulus indanker sin sag for Kejseren -> Han skal til Rom som Gud havde lovet ham

Så kan man godt tænke: Yes - jeg har ventet 2 år, nu kommer jeg væk fra faren i Jerusalem - nu indfrier Gud sit løfte - Fedt

Men heller ikke den efterfølgende rejse blev helt som Paulus havde håbet eller forestillet sig

Rejsen

Det går langsomt fremad - der er modstand - POWERPOINT

Acts 27:1–8 Danish CLV

Da det nu var afgjort, at vi skulle sejle til Italien, blev både Paulus og nogle andre fanger overladt til Julius, en officer fra den kejserlige hærafdeling. Vi gik om bord i et skib fra Adramyttion, som skulle anløbe byerne på Lilleasiens kyst, og afsejlede; sammen med os var Aristark, en makedoner fra Thessalonika. Næste dag lagde vi til i Sidon; og Julius behandlede Paulus venligt og gav ham lov til at gå hen til vennerne og nyde godt af deres omsorg. Da vi sejlede derfra, holdt vi ind under Cypern, fordi vi havde modvind. Vi sejlede over havet langs Kilikien og Pamfylien og kom så til Myra i Lykien. Dér fandt officeren et skib fra Alexandria, som skulle til Italien, og han fik os om bord i det. Efter at vi i mange dage havde sejlet langsomt og med stort besvær var nået ud for Knidos, sejlede vi ind under Kreta ved Salmone, for vinden hindrede os i at komme frem. Med nød og næppe kom vi forbi Salmone og nåede til et sted, der hedder Gode Havne, i nærheden af byen Lasæa.

Paulus er på vej imod opfyldelsen af Guds løfte til ham, om at han skal få lov til at vidne om Ham i Rom - men det går LANGSOMT - og der er masser af MODVIND/MODSTAND

Det er Paulus ikke den første der oplever

Abraham - løfte om at blive stamfader

Dig?

Det store spørgsmål er altid hvordan vi reagerer på denne modstand - vi kunne kalde den for den første storm

Hvordan du reagerer på den første storm, afgør hvad der sker fremadrettet - POWERPOINT

Acts 27:9–13 Danish CLV

Da der var gået en rum tid, og det ikke længere var sikkert at sejle, fordi fastedagen tilmed allerede var ovre, advarede Paulus dem og sagde: »Folk, jeg kan se, at denne sejlads vil medføre ulykke og stort tab, ikke blot af ladning og skib, men også af menneskeliv.« Men officeren lyttede mere til styrmanden og kaptajnen end til det, Paulus sagde. Og da havnen var uegnet til overvintring, holdt de fleste på, at man skulle sejle videre for om muligt at nå frem til Fønix og overvintre dér; det er en havn på Kreta, der vender mod sydvest og mod nordvest. Da der blæste en let søndenvind op og de mente, at det, de havde besluttet, var så godt som gennemført, lettede de anker og sejlede langs med Kretas kyst.

Der er lidt Adam og Eva over det her

Hvem lytter du til?

Gud der siger bliv

Slangen der siger: Hvis nu du tager lidt længere op ad kysten, så bliver det meget bedre - det er jo ikke ret langt - det kan du sagtens - det er et meget bedre sted

Gud vil bare have at du sidder her i den her havn som er kedelig og slet ikke egnet til at overvintre i

Det valg står vi også ofte i: Tror vi på at det Gud siger er til vores bedste, eller tror vi at vi selv ved bedre

Vi må tage konsekvensen af vores valg

Acts 27:14–20 Danish CLV

Men ikke længe efter brød der en hvirvelstorm løs, en rigtig nordøsten. Skibet blev revet med, og da det ikke kunne holdes op mod vinden, gav vi op og lod os drive. Vi kom så i læ af en lille ø, der hedder Kauda, og klarede med nød og næppe at bjærge skibsjollen og få den halet om bord. De tog nu nødudstyret i brug og surrede tov om skibet, og af frygt for at drive ned i Syrtebugten sænkede de slæbeankeret og lod sig drive. Eftersom vi var hårdt presset af stormen, begyndte de næste dag at kaste last over bord. Og den tredje dag kastede de egenhændigt skibsudrustningen ud. I flere dage sås hverken sol eller stjerner, og det var stadig hårdt vejr. Til sidst svandt ethvert håb om vores redning.

Nogen gange har konsekvenserne af de valg vi træffer, langt større end vi havde forestillet os - det var jo bare lige lidt længere op ad kysten

Den første storm var uforskyldt - men den anden storm var selvforskyldt

Vi kan alle komme ud for modgang i livet - men det afgørende er hvordan vi reagerer på den

Den første storm var ikke farlig på den måde, og bragte ikke hverken skib eller besætning i fare - men det gjorde den anden storm, som var meget værre

Abraham

Opfyldelsen af løftet lader vente på sig -> opfylder det selv med Hagar som føder Ismael -> problemer med Sara og Ismael bliver stamfader til nogle af de folk som Israels folk måtte kæmpe med senere

Den anden og selvvalgte storm var meget værre end ventetiden

Måske har du oplevet noget lignende?

Måske har du oplevet en periode som var meget svær -> selvmedicinering i form af alkohol, piller eller andet - det er jo bare i en periode, du får det meget bedre

Og opdager at den anden og selvvalgte storm var værre end den første

Måske mangler du omsorg og nærhed i dit ægteskab -> selvmedicinering i form af porno eller en affære - det er jo bare lige indtil det går i orden igen med min ægtefælle

Og opdager at den anden og selvvalgte storm var værre end den første

Måske hørte du endda den advarende stemme, som Paulus var ombord på det her skib, der sagde bliv her - det andet er en farlig vej at tage

Men ligesom sømændende, så valgte at at lytte til de andre stemmer som sagde gør det nu

Her er ikke rart at være - du vil få det meget bedre - det er slet ikke så farligt

Og så valgte du at gøre det alligevel på trods af advarslerne

Og det værste er, at vi så ofte vender os mod Gud og beskylder Ham for vores ulykke, eller i hver fald bebrejder Ham at han ikke griber ind

For havde du ikke lovet mig at jeg skulle vidne om dig i Rom - og se nu hvor jeg er i havsnød, hvor alt håb er ude - og så glemmer vi, at vi selv har bragt os i den situation

Eller Havde du ikke lovet mig at finde den rigtige kvinde eller mand, og se nu hvor jeg er med den ægtefælle jeg selv fik valgt, hvor det slet ikke fungerer, og det hele er ved at gå i stykker

eller havde du ikke lovet mig frihed, og se nu hvor jeg er med afhængighed af det ene eller andet.

Men vi må huske på, at den første storm er uforskyldt og en del af det vi kan møde i livet - men den anden storm er selvforskyldt pga. de valg vi tager.

Så hvad gør vi så, når vi står der, og alt håb er ude, som den var for Paulus og alle de andre på skibet?

Gud er også med i de dårlige beslutninger

Acts 27:21–26 Danish CLV

Da ingen mere havde lyst til at spise, trådte Paulus frem midt iblandt dem og sagde: »I burde have lyttet til mig, folk, og ikke være sejlet fra Kreta, så havde I været sparet for denne ulykke og det tab. Men nu opfordrer jeg jer til at være ved godt mod; for intet liv skal gå tabt, kun skibet. For i nat stod der foran mig en engel fra den Gud, som jeg tilhører og tjener, og englen sagde: ›Frygt ikke, Paulus! Du skal stå frem for kejseren, og nu har Gud skænket dig alle dem, der rejser sammen med dig.‹ Derfor skal I være ved godt mod, folk, for jeg har den tro til Gud, at det vil gå sådan, som det er sagt mig; men vi skal strande på en ø.«

Når alt håb er ude, så holder vi fast i Guds løfter - for de holder

Selv når vi er dumme, og får rodet os ud i alle mulige problemer - hvis vi så vender om til Gud og beder om tilgivelse, så er Han trofast

Abraham - Isak på trods af Ismael

Måske har du også oplevet at Gud har reddet dig ud af en dum situation du selv havde bragt dig i, gennem de valg du havde taget?

Men nogle gange så kræver det at vi lider skibbrud, og at vi strander på en ø, for at redde livet

Vi må handle på Guds løfte, selvom vi ikke kan se det

De drev rundt på havet i lang tid.

Acts 27:33–44 Danish CLV

Mens det var ved at blive dag, rådede Paulus alle til at tage føde til sig og sagde: »Nu har I holdt ud og ventet fjorten dage i træk uden at få noget at spise; intet har I taget til jer. Derfor råder jeg jer til at spise noget; det skal til, for at I kan reddes. Ingen af jer skal nemlig miste så meget som et hovedhår.« Da Paulus havde sagt det, tog han et brød, og i alles påsyn takkede han Gud, brød det og gav sig til at spise. Nu fik alle nyt mod, og de tog føde til sig. Vi var i alt 276 mennesker om bord. Da de havde spist sig mætte, kastede de hvedelasten i havet for at lette skibet. Da det blev dag, kendte de ikke landet, men de opdagede en vig med sandstrand og besluttede om muligt at lade skibet løbe ind dér. Så kappede de ankrene og lod dem gå i havet, samtidig løste de rortovene og satte forsejlet og holdt med vindens hjælp ind mod strandbredden. De stødte på et rev med dybt vand til begge sider, og dér satte de skibet på grund. Forstavnen borede sig ned og stod urokkeligt fast, men agterstavnen blev splintret af de voldsomme bølger. Så besluttede soldaterne at slå fangerne ihjel, for at ingen skulle svømme væk og flygte. Men officeren ville redde Paulus og hindrede dem i deres plan. Han befalede, at de, der kunne svømme, først skulle springe ud og komme i land, og derefter de andre, nogle på planker, andre på vragrester. Og således skete det, at alle kom frelst i land.

Selvom alt er kaos, og de står overfor et skibbrud, så opfordrer Paulus folkene til at handle på Guds løfte inden de har set det opfyldt

Gud har lovet at alle skal reddes, og endda at de ikke skal miste så meget som et hovedhår - så begynd at handle som om det er sandt

Begynd at spise, fordi i tror på at der er et liv efter skibbruddet

Jesus siger på et tidspunkt:

Mark 11:24 Danish CLV

Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det.

Det er det Paulus her opfordrer folk til

Opfør jer som om i allerede er blevet reddet, og så vil i blive det

Og alle BLEV reddet

De kom frem til Malta på resterne af båden

Hvis de havde fulgt Guds plan, så var de nok kommet frem på et helt skib - men de kom frem

Guds løfter står fast

Hele besætningen og fangerne blev på Malta i 3 måneder, hvor Paulus helbredte Maltas fornemste mand, og mange mange flere efter det, og forkyndte evangeliet. - POWERPOINT

Derefter sejlede de til Italien, og endte til sidst i Rom

Og så gik paulus ellers igang med at vidne om Jesus for både jøderne i Rom, og alle andre som ville høre på ham - præcis som gud havde lovet ham

Men rejsen havde nok været anderledes end Paulus havde forestillet sig.

Men læg mærke til at Paulus ikke ventede på at han skulle komme til Rom, så han kunne tjene Gud ved at være Hans vidne

Nej han var I Guds tjeneste hele vejen - fra start til slut

og da han kom til destinationen Rom - så handlede det ikke om at NU skulle han i tjeneste - nej han fortsatte bare sin tjeneste i de nye omgivelser

Paulus vidnede for

Kommandanten i Jerusalem

Folket og Rådet i Jerusalem

Statholderen Felix i Cæserea

Felix efterfølger: Statholderen Porkius Festus

Kong Agrippa og Berenike (hans ældste datter)

Skibets besætning og alle de andre fanger

Maltas fornemste mand Publius + det meste af øens befolkning

Jødernes førende mænd i Rom + hele Menigheden i Rom

Han var kirke der hvor han var - uanset omstændighederne

Hans tjeneste startede ikke først ved destinationen - den startede ikke først da Guds løfte var indfriet - han var i tjeneste på hele vejen til opfyldelsen af løftet

Det må vi også være

Afslutning

Jeg ved ikke hvor du er i de her forskellige stadier af rejsen

Måske er du ikke engang bevidst om at du har et løfte du skal indtage

Men medmindre du er Jesus, så er din helliggørelsesproces ikke afsluttet - og så HAR du løfter der endnu ikke er indtaget

Så spørg HÅ hvor det er i dit liv du er gået på kompromis

Hvor i dit liv hvor du har stillet dig tilfreds med mindre end Gud har lovet, fordi du ikke orker at kæmpe mere

Så vil han pege på det

Måske har du fået et løfte, men oplever at du er i den første storm

Der er modstand - det går langsomt - du synes at opfyldelsen af løftet er langt væk

Så begynd at takke Gud for at måske er igang med at skåne dig for noget som er langt værre

At grunden til at du er sat på pause, og må overvintre i den her havn som du ikke synes om, er for at du ikke skal lide skibbrud

Tak Gud for at Hans planer er bedre end dine - hans tempo passer bedre end dit

Måske befinder du dig i den anden storm - du besluttede at hjælpe Gud lidt med få opfyldt det løfte Han har givet dig

Og du har opdaget, at den den anden storm er langt værre end den første

at det ville have været langt bedre at overvintre i havnen, end at fortsætte på egen hånd

Så vær ved godt mod - Gud er nådig

Hvis du vil vende dig imod Ham, så vil han redde dig også u af denne situation

Det kan godt være at det kræver at du lider skibbrud, men han vil redde dig

Gud er trofast, og Hans løfter rokkes ikke - Hans planer er bedre end vores

Uanset hvilken fase du er i - så husk at du er kaldet til at tjene Gud undervejs

Ikke først når løftet er indfriet

Du tjener Gud hele vejen frem til indfrielsen også

Du er kaldet til at tjene Gud under alle forhold - og Han vil være med dig

Vi har også fået et løfte som menighed igennem de 21 dage

Det kan godt være at vi vil møde modstand - at det vil gå langsomt som i den første storm

At vi vil få lyst til at hjælpe Gud lidt på vej med at opfylde løftet

Men vi skal passe på ikke at begive os ud i en storm som er meget værre end den første

Nogle gange får vi besked på at overvintre på et sted som vi ikke synes er så rart, eller hvor der ikke sker så meget

Og måske kunne vi se mange muligheder i “Hvis bare lige vi gjorde sådan og sådan....” så ville det være meget bedre - vi skal bare lidt længere op ad kysten

Men måske er det sted vi bliver bedt om at blive i en periode, et langt bedre alternativ end den rejse vi ville skulle ud på hvis vi valgte at fortsætte

Når vi er i Guds tjeneste, så må vi holde fast i Hans løfter til os - og rejse i den hastighed som Han angiver - også selvom omgivelserne ser håbløse ud

Vi må handle som om Guds løfter er en sandhed - også selvom vi ikke kan se det med vores menneskelige øjne

For Hans løfter står fast - også selvom vi nogle gange opfører os dumt

Hans planer er langt bedre end vores

Han har et overblik som vi ikke har

og Han ønsker faktisk det bedste for os

Related Media

Related Sermons