Se, jeg gør alting nyt
Sermon • Submitted
0 ratings
· 5 viewsHåb er forudsætningen for at tingene kan blive anderledes
Notes
Transcript
Sermon Tone Analysis
A
D
F
J
S
Emotion
A
C
T
Language
O
C
E
A
E
Social
Indledning
Indledning
Nu nærmer vi os afslutningen af 2018, og begyndelsen af 2019
Er der nogen der har lavet nogle nytårsfortsæt?
Hvorfor? Hvorfor nu?
Er der nogen der har oplevet at der er nogle fortsæt der er nemmere at holde end andre?
Hvis jeg satte mig for at spise en pose bland selv slik om dagen det næste år, er jeg ret sikker på at det vil være nemmere at holde, end hvis jeg sætter mig for ikke at måtte spise sukker det næste år.
Så der er noget med hvor meget lyst man har til at nå målet.
Nytårsfortsæt handler jo mest om, at der er noget vi gerne vil lave om på - og det er sjældent at vi spiser for lidt slik, eller ser for lidt fjernsyn. Det er som regel noget der kunne være bedre - ofte er det noget der ikke falder os let - noget vi kæmper med - ellers havde vi jo gjort det allerede.
Det kan være vægten
Det kan være mere motion
Der er en grund til at motionscentre oplever et boom i januar, og alle dameblade er spækkede med 5 gode råd til at tabe sig hurtigt og smertefrit. Der er penge i det.
Der er også noget med hvor mange gange man har prøvet at nå et mål, der spiller ind.
Hvis du de sidste 10 år har sat dig et mål om at du skal tabe dig 10 kg, og det aldrig er lykkedes, så er chancen for at det lykkes når du sætter det samme mål for elvte år i træk ikke ret stor. Vi tror ikke på det mere. Håbet om at det kan blive anderledes er væk.
Det kombineret med at vores nytårsfortsæt ofte er de for vagt formuleret gør, at de ofte ikke varer så længe.
Hvis vi f.eks. siger:
Jeg skal have gjort hovedrent på et tidspunkt. Så er chancen for at det bliver gjort en del mindre, end hvis jeg siger:
Inden d. 15 Januar skal jeg have gjort hovedrent i underetagen, og inden 30 Januar skal jeg have gjort hovedrent på 1. sal.
Hvorfor? Fordi nu er det blevet meget mere konkret. Det er mere overskueligt. Der er noget at pejle efter. Der er sat en tidsramme. Nu kan jeg pludselig være sent på den, hvilket jeg ikke kunne før.
Det er begrænset hvad vi som mennesker kan overskue - der er så mange mange ting der kæmper om vores opmærksomhed, så jo mere konkret og håndterbart det bliver, jo nemmere kan vores hjerne forholde sig til det, og jo større er chancen for at det lykkes.
Så hvordan laver man nytårsfortsæt der rent faktisk lykkes?
Der er nogen der har prøvet at sætte det på formel, hvordan man bedst muligt opnår de mål man sætter sig: SMART
POWERPOINT
SMART mål
SMART mål
POWERPOINT
Specifikt
Målbart
Attraktivt
Realistisk
Tidsbestemt
Eksempler:
Jeg skal tabe mig, vs. jeg skal tabe mig 10 kg i løbet af det næste år. (Gør målet attraktivt)
Jeg vil afskaffe sult i verden vs jeg vil starte et suppekøkken i Thisted i 2019, som kan bespise 20 mennesker om dagen.
Endelig er der også noget med hvor mange gange man har prøvet at nå et mål, der spiller ind.
Hvis du de sidste 10 år har sat dig et mål om at du skal tabe dig 10 kg, og det aldrig er lykkedes, så er chancen for at det lykkes når du sætter det samme mål for elvte år i træk ikke ret stor. Vi tror ikke på det mere. Håbet om at det kan blive anderledes er væk.
Åndelige mål
Åndelige mål
Vi har lidt samme tendens til at sætte os selv vage mål på det åndelige område, som vi gør det når vi laver vage nytårsfortsæt på andre områder af vores liv:
Jeg skal også læse noget mere i bibelen
Jeg vil også bede noget mere
Jeg vil også se at komme igang med at arbejde med den her nådegave som jeg fornemmer Gud har givet mig.
Nu vil jeg også holde op med at fare sådan op
være mere tålmodig eller hjælpsom.
Det er vage målsætninger, og chancen for at de bliver til noget er lille - for hvornår på dagen taler vi om at du vil læse i bibelen, hvor længe, hvornår går du igang, er det alle dage om ugen, eller kun hverdage osv. osv. Hvordan måler jeg om jeg er blevet mere tålmodig, og hvordan arbejder jeg med det?
Vores hjerne kan ikke forholde sig til de svage og ukonkrete mål, og så taber dette mål opmærksomhedskrigen til alt muligt andet, som er nemmere for hjernen at forholde sig til - som f.eks. det der falder os naturligt og som vi har lyst til.
Måske har vi sat os dette må mange gange, og det lykkes bare ikke - og håbet om at det vil lykkes er væk.
Så gør det ondt når vi læser et skriftsted som dette:
17 Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!
Det er ikke altid det virker som om at det er det HELE der er nyt - der er ligesom noget af det gamle der ikke er helt med på vognen, og det er rigtigt svært at få lavet om på.
Gamle vaner
gamle mønstre man har kæmpet med hele livet
Hvordan kan det være?
Det er ikke nødvendigvis fordi Gud ikke har gjort det han har lovet, eller fordi du ikke er i Kristus. Der er noget andet på spil, og det vil jeg gerne illustrere.
Ud af Egypten
Ud af Egypten
Israels udfrielse fra Egypten er et billede på vores rejse med Gud, og jeg tror den giver nogle svar på denne udfordring.
POWERPOINT
Egypten symboliserer alt det der binder os.
Det Hebraiske ord som betegner Egypten: Mitzrayim kan også betyde:
Begrænsning
Restriktioner
Hindringer
Gud ville gerne sætte Israels folk fri. Fri fra begrænsningerne, restriktionerne og hindringerne. Han ville have dem ud af Egypten.
Der hvor han gerne ville have dem hen, var til et nyt land, hvis hovedstad hed Jerusalem: Fredsbyen.
POWERPOINT
Så den rejse Gud har for os livet igennem, er rejsen fra alt det der binder os, og så til et sted hvor vi får fred, hvor vi er frie. Rejsen fra Egypten til Jerusalem. POWERPOINT
Claras vidnesbyrd om selvmordstruet kvinde der forvandles
De var et nyt folk
Det tog ikke lang tid at få Israelitterne ud af Egypten, men det tog lang tid at få Egypten ud af Israelitterne
Det de havde lært
Det gik ikke som planlagt
det de havde set
Det var ikke fordi Gud ikke havde gjort hvad han havde lovet:
det de havde gjort
Der blev lært en masse undervejs
Han havde udfriet dem de Egypten
det de kendte til
De var ikke længere slaver
De var et helt nyt folk
joh
Vi er på vandring
17 Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. 18 Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.
Det forjættede land var jo heller ikke tomt da Israelitterne kom til det - de måtte kæmpe for at tage det i besiddelse
ex23 29-
Det betyder ikke at vi bare skal være lige
Adam og Eva havde magten over slangen - men de afgav magten. Gud havde skabt dem i Hans billede, men de lod sig lokke til at tro at der er mere.
Smid skyld og skam væk. TED talk spil
Små skridt af gangen
Næste år i Jerusalem
Ind imellem er der brug for at Gud skiller det røde hav
at han giver vand, der hvor der ikke er noget vand/mad der hvor der ikke er mad
at han sørger for at vores tøj ikke bliver slidt
vinder krigen for os
Men der er også brug for at vi i vores dagligdag lever et liv, så vi får tillid til Gud
Så når vi står ved grænsen til det forjættede land, at vi så tør gå ind
At vi arbejder med vores mindset, så vi ikke går rundt og brokker os hele tiden (skriftsteder)
Ideer
Ideer
Det her var et meget tydeligt eksempel på hvordan det kunne se ud. Det kan se meget forskelligt ud, men alle har et Egypten. Hvis du er en af dem der er vokset op i kirken, så er dit Egypten måske mere præget af religion, eller lovtrældom. At der har sneget sig noget andet ind ind i frelsen end Guds nåde. At Gud er nådig - MEN du skal også sådan og sådan for at blive frelst. Eller måske ser dit Egypten helt anderledes ud.
Det interessante ved Israelitternes rejse var, at de jo blev sat fri lige så snart de forlod Egypten. De opdagede det bare ikke lige med det samme.
I Egypten frelste Gud dem fra døden, da påsken blev indstiftet
Og da de krydsede det Røde hav, var de frie.
De var ikke længere slaver, der var ingen restriktioner eller begrænsninger
De var et nyt folk
Så vejen de gik på, er altså den samme som vi før læste i:
POWERPOINT
17 Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!
De var blevet et nyt folk, og det skete på et øjeblik, da de gik over det Røde hav - men de opdagede det ikke lige med det sammme.
Så det tog ikke lang tid at få Israelitterne ud af Egypten, men det tog lang tid at få Egypten ud af Israelitterne
Selvom Gud havde frelst dem, og sat dem fri, og gjort dem til et helt nyt folk, så sat Egypten stadig i dem
Det de havde lært imens de voksede op der
det de havde set
det de havde gjort
det de kendte til
alle de gamle vaner
Alt det her forsvandt ikke, selvom Gud egentlig fysisk set havde sat dem fri. De skulle først LÆRE at være fri. De skulle LÆRE hvem de var, hvilken autoritet de havde og hvilken plads de havde i verden, når de nu ikke længere var slaver, men var Guds folk.
Og det var svært. Ofte gik det ikke som planlagt. Ofte faldt de tilbage i de gamle mønstre:
De stolede ikke på Gud, og på hvad hans motiver var
De brokkede sig over tingenes tilstand
De huskede det som om alting var bedre dengang de var i Egypten
Er det ikke mange at de samme ting vi går og kæmper med idag også?
Vi stoler ikke altid på at Gud er med os, og griber ind, og derfor tør vi nogle gange ikke tage chancen og gå i tro.
Vi brokker os over at Gud ikke gør dit eller dat i vores liv - nu har vi jo bedt om det mange gange
Vi ser nogle gange på det liv folk der ikke kender Gud og tænker - hvis bare jeg kunne leve som dem - hvis bare ikke gud ville blande sig og sætte restriktioner op for hvordan jeg skal leve mit liv.
Er det ikke paradoksalt, at vi kan få den frihed vi har fået til at lyde som om at det er DEN der giver os restriktioner og begrænsninger. At vi får tegnet et billede af Jerusalem, så det ligner Egypten, og at vi i vores egne tanker får beskrevet Egypten som om det er Jerusalem?
Ligesom Israelitterne skulle lære hvad det ville sige at være frie, sådan tror jeg også vi skal lære det. Vi skal lære hvad det betyder, at vi er Guds børn.
Og ligesom Gud satte et løfte foran Israelitterne: Det land han havde lovet dem, sådan har han også sat mange løfter foran os. Løfter der er knyttet til at være hans børn:
POWERPOINT
27 Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!
12 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen;
17 Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, 18 og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«
Der er ikke mange “hvis´er”, eller betingelser i det der står her. Det står som fakta: Sådan er det.
Jeg tror der er en del der læser dette, og så siger: Det er ikke lige sådan mit liv ser ud....
Hvad tænker i helt ærligt når i læser disse ord? At Jesus har taget fejl? At du er undtagelsen fra reglen, og at det her derfor ikke gælder for dig? Hvad betyder det her?
Jeg kan ikke læse det som andet, end løfter Gud giver os. At det er løfter der er knyttet til at være Guds børn. Det er det forjættede land. Det er det Gud har sagt han vil give os. Men Israels folk var ikke i det forjættede land med det samme de kom ud af Egypten. Der var en ørkenvandring først, hvor de skulle lære Gud at kende.
På samme måde tror jeg også der ligger en rejse foran os, når vi tager imod Jesus. Rejsen derhen er nogen gange lidt som at gå i en ørken. Nogle gange - selvom vi er en ny skabning - så kommer det gamle Egypten op i os:
Så står vi og kigger ind i det forjættede land, og ser at der bor kæmper. Det bliver nok lidt for svært det her.
Mon Gud vil give os sejren - mon han vil helbrede, mon han vil beskytte
og så brokker vi os lidt over det hele,
og tænker at det måske også bare er nemmere at blive her hvor vi er, eller måske helt at gå tilbage til Egypten.
Men løftet er der. Gud har allerede givet dig det - men du skal kæmpe for det. Det forjættede land var jo heller ikke tomt da Israelitterne kom til det - de måtte kæmpe for at tage det i besiddelse
Hvorfor?
Fordi de skulle lære at stole på gud. At han er der. At han kæmper for dem. At hans løfter står fast.
Det er den vandring vi må ud på: At få Egypten ud af kroppen, og få vores øjne rettet på Gud istedet, og så forstå hvad det vil sige at være et Guds barn. Og her må vi godt være lidt mere konkrete end vi ofte er. Vi må godt sætte os SMARTe mål.
POWERPOINT
Ligesom Israelitterne var konkrete da de indtog det forjættede land: Nu er er det Jeriko vi kæmper for at indtage. Nu er det Aj. De indtog ikke det hele på en gang.
Faktisk siger Gud til dem, at de ikke kan klare det hele på en gang:
29 Men jeg vil ikke drive dem bort foran dig på ét år; for så bliver landet lagt øde, og de vilde dyr bliver for talrige for dig. 30 Lidt efter lidt vil jeg drive dem bort foran dig, til I er blevet så talrige, at I kan tage landet i besiddelse.
De kan simpelthen ikke magte det hele på en gang - og det kan vi heller ikke.
Derfor er det Guds nåde og visdom, at denne proces tager tid.
Så vi må godt være konkrete og kloge i vores kamp for at indtaget løfterne, og sætte os SMARTe må, så vi rent faktisk flytter os:
Hvilket område af min tro er det jeg vil arbejde med nu
Hvordan vil jeg gøre det
Hvilken konference er det jeg skal deltage i
Hvilket kursus vil jeg på
Hvilken bog er det jeg skal læse, og hvornår.
osv.
Og målet vi sætter os, er attraktivt:
Vi gør det ikke for at Gud bedre skal kunne lide os
Det er ikke for at gøre os fortjent til hans kærlighed eller nærvær
Nej vi gør det fordi vi vil til Jerusalem som Gud har lovet os, vi gør det fordi vi vil have fred og frihed, for at der ikke skal være begrænsninger og restriktioner i vores liv, som Gud allerede har sat os fri fra.
Er det ikke attraktivt?
Det handler om at blive det vi allerede er købt fri til at være.
Da Gud skabte Adam og Eva, så gav han dem magt og ansvar. De skulle herske over naturen og alle dyrene. Så da slangen kom og fristede dem, så havde Adam og Eva magten over den. De kunne have sagt den skulle tie stille. De kunne have slået den ihjel, de kunne have forvist den fra haven - for Gud havde givet dem den magt over hele hans skaberværk.
Istedet afgav de frivilligt magten til slangen. De gav efter, istedet for at herske over den.
Det er den magt jeg tror vi får givet tilbage, når vi bliver Guds børn - men vi har nogle gange svært ved at finde ud af at bruge den.
Djævelen gør et fantastisk godt job med at bilde Guds børn ind, at de ingen magt har. At de er nogle sølle stakkels syndere, som skal være utroligt glade, hvis de skulle lykkes for dem at blive frelst.
Men det Gud siger er: I er mine børn. Jeg har givet jer magten over mit skaberværk. Hersk over det, og underlæg jer det. I er helt nye skabninger. I er ikke længere syndere, i skal bruges til at udbrede mit rige. Det er derfor jeg har givet jer af min autoritet. Jeg tror på at i kan håndtere det.
Men i stedet for at gå i krig, så kravler vi rundt langs panelerne, i stor skam og med masser af skyld over det vi er, og det vi gør, fordi vi lytter til ham vi egentlig burde herske over.
SMART mål
Jeg så et forsøg hvor man havde lavet et computerspil (Mark Rober). Der var omkring 50.000 personer der spillede spillet. Uden brugerne vidste det, var der 2 lidt forskellige udgaver af spillet. Alle fik 200 point til at starte med - MEN:
Når du ikke gennemførte, så kom der er skilt op hvor der stod: “Det fungerede ikke - prøv igen”
Der er håb fordi Gud gør alting nyt
Når du ikke gennemførte, så kom der et skilt op hvor der stod:”Det virkede ikke. Du har tabt 5 point. Du har nu 195 point tilbage. Prøv igen”
jordiske versus åndelige mål
Nytårsfortsæt
Dem der ikke blev straffet, havde en signifikant højere succesrate (68% vs. 52%). Primært fordi de prøvede flere gange (12 vs. 5). Det med at se ens point (som man i øvrigt har fået for intet, og ikke kan bruge til noget) blive mindre og mindre, det er åbenbart så demotiverende at folk hurtigt giver op. Det er for svært. Det går ikke.
Jeg tror det er den samme taktik djævelen bruger overfor os. I denne her vandring, hvor vi prøver at forstå hvad det vil sige at være et Guds barn, så fejler vi. Djævelen siger så: Du fejlede IGEN. Nu er der kun 70% af Guds nåde tilbage. Gud er ved at være træt af dig - men prøv da endelig igen, og se om du klarer den denne gang (not). Ellers kan du jo bare tage tilbage til Egypten.
Men det vender helt forkert - for djævelen er besejret. Vi er nye skabninger i Kristus - vi er Guds børn. Vi har fået magt over skaberværket, og hvorfor i alverden skulle vi så lytte til den taber? Sæt ham på plads igen, og så kæmp videre. Stræk dig efter de løfter som Gud har givet dig. Indtag det forjættede land.
VI kender retningen
Skyld og skam hører ikke hjemme i Guds rige. Det er der blevet betalt for for længe siden på korset. Der er ingen grund til at slæbe rundt på det. Guds nåde bliver ikke mindre over tid. Den er ny hver morgen, står der.
17 Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!
Løft hovedet og kæmp videre istedet. Gud har ikke gjort os til hans børn for at vi skal kravle rundt ved korsets fod, og klage og græde over vores egen elendighed. Nej han har indsat os som hans stedfortrædere her på jorden, til et vise verden hvem han er. Det er det mandat vi har fået.
Og det viser han gerne på vores vandring - ligesom han gjorde med Israelitterne:
Jesus havde et overordnet mål: Han skulle til jerusalem
2cor
Han giver vand hvor der ikke er vand
Han giver mad hvor der ikke er mad
Men han lavede meget andet Guds rige arbejde undervejs
Det samme med os: Vi kender opgaven/retningen
Vi må arbejde undevejs
han vinder krigen over fjenderne
Egypten -> Jerusalem
han skaber udveje, der hvor der ingen udveje er
Han eer en FANTASTISK Gud, for hvem intet er umuligt.
Vi er på vandring
Det er HAM der er vores far.
Små skridt af gangen
Det er det HAN siger, der betyder noget - det er ligegyldigt hvad slangen prøver at hviske os i øret. Glem ham.
Det er vores GODE FAR vi skal lytte efter og adlyde.
Det er HAM vi skal lære at stole på.
Næste år i Jerusalem
For hvis han er for os, hvem kan da være imod os? Hvad skal vi så være bange for? Han siger at INTET kan skille os fra hans kærlighed.
Så vi må løfte hovederne og være dem vi er: Guds børn.
Skabe fred i verden
Afskaffe sult og fattigdom
Normale nytårsfortsæt:
Temaet for næste år er “Sammen på vej” - og det håber jeg vi kan være. At vi sammen kan støtte og opmuntre hinanden på vandringen fra Egypten til Jerusalem. I vandringen fra restriktioner, hindringer og begrænsninger, til frihed og fred. Det er en livslang vandring - vi kommer ikke frem på et år. Men vi kommer et stykke på et år.
Ved det jødiske påskemåltid som jo blev indstiftet i Egypten, slutter de af med at sige: Næste år i Jerusalem. Det udtrykker ønsket om at komme tættere på målet. Det kan godt være vi ikke er der endnu, men vi er tættere på end vi var sidste år ved samme tid. Vi flytter os. Vi er sammen på vej.
Jeg vil tabe 10 kg
Jeg håber at vi som menighed kan skabe et eksperimentarium, hvor vi tør gå på opdagelse i nådens rum. Hvor vi sammen kæmper om at indtage de løfter som gud har givet os. Hvor vi opmuntrer hinanden i, at hvis den virkelighed vi ser med vores øjne ikke svarer til det Gud siger om os, så er det ikke fordi Gud ikke holder sine løfter. Så er det fordi vi endnu ikke har fået hele Egypten ud af kroppen endnu. Så er det fordi der er nogle løfter vi endnu ikke har indtaget. Så er det fordi at der er nogle aspekter af det at være et Guds barn, som vi ikke har grebet endnu.
Jeg vil holde op med at ryge
Og i stedet for at bøje nakken og se det som et nederlag, så takker vi Gud for at hans nåde er ny hver morgen, og så kæmper vi videre skulder ved skulder.
Jeg vil begynde at gå i fitness center
Ind imellem er der brug for at Gud skiller det røde hav
at han giver vand, der hvor der ikke er noget vand/mad der hvor der ikke er mad
at han sørger for at vores tøj ikke bliver slidt
vinder krigen for os
Men der er også brug for at vi i vores dagligdag lever et liv, så vi får tillid til Gud
Så når vi står ved grænsen til det forjættede land, at vi så tør gå ind
At vi arbejder med vores mindset, så vi ikke går rundt og brokker os hele tiden (skriftsteder)
Og uanset hvor langt vi så når på vandringen, så har vi et fantastisk håb for os, for vi tjener en fantastisk Gud, og uanset hvor langt vi når i vores vandring imod Jerusalem her på jorden, så skal vi alle få lov til at være en del af det nye Jerusalem, som Gud skaber engang:
Men vi tjener en fantastisk Gud, og uanset hvor langt vi når i vores vandring imod Jerusalem her på jorden, så skal vi alle få lov til at være en del af det nye Jerusalem, som Gud skaber engang:
POWERPOINT
5 Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han sagde: »Skriv! For disse ord er troværdige og sande.«
Rød tråd igennem bibelen: Gud skaber nyt. Bibelen starter med det. Bibelen slutter med det. Og Gud gør det også undevejs:
6 Og han sagde til mig: »Det er sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet. 7 Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn.
17 Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!
10 Og englen førte mig i Ånden op på et stort, højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem, der kom ned fra himlen, fra Gud, 11 med Guds herlighed. Dens stråleglans er som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis.
21 De tolv porte var tolv perler, hver af portene var af én perle. Og byens gade var af det pure guld som gennemsigtigt glas.
22 Men et tempel så jeg ikke i den, for Herren, Gud den Almægtige, er dens tempel, og Lammet. 23 Og byen har ikke brug for sol eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys.
rev21 10
19 Bymurens grundsten var prydet med alle slags ædelsten: den første grundsten var jaspis, den anden safir, den tredje kalkedon, den fjerde smaragd, 20 den femte sardonyks, den sjette sarder, den syvende krysolit, den ottende beryl, den niende topas, den tiende krysopras, den ellevte hyacint, den tolvte ametyst. 21 De tolv porte var tolv perler, hver af portene var af én perle. Og byens gade var af det pure guld som gennemsigtigt glas.
22 Men et tempel så jeg ikke i den, for Herren, Gud den Almægtige, er dens tempel, og Lammet. 23 Og byen har ikke brug for sol eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys.
rev21 19-
rev
rev21
Uanset hvor mange kampe vi taber her på jorden, så skal vi få lov til at nå til det nye Jerusalem.
Det er ikke nødvendigvis fordi Gud ikke har gjort det han har lovet.
Det tog ikke lang tid at få Israelitterne ud af Egypten, men det tog lang tid at få Egypten ud af Israelitterne
Små skridt af gangen
Næste år i Jerusalem
Det er et samarbejde med Gud
Ind imellem er der brug for at Gud skiller det røde hav
at han giver vand, der hvor der ikke er noget vand/mad der hvor der ikke er mad
at han sørger for at vores tøj ikke bliver slidt
vinder krigen for os
Men der er også brug for at vi i vores dagligdag lever et liv, så vi får tillid til Gud
Så når vi står ved grænsen til det forjættede land, at vi så tør gå ind
At vi arbejder med vores mindset, så vi ikke går rundt og brokker os hele tiden (skriftsteder)
Håbet er en forudsætning for at ting kan forandres
Den blinde der råber på Jesus
Så hvad er der at frygte? Gud har vundet, og vi har fået lov til at stå på hans side og få del i sejren allerede nu. Vi behøver ikke at vente til Gud skaber alting nyt engang, for det gør han allerede nu. Du ER en ny skabning, og Gud kan skabe alting nyt også i dit liv, for Guds plan for dig, er at du skal leve i fred og frihed.
Maria og Martha der sender bud efter Jesus
Så måske skal du hjem og lave nogle SMARTe målsætninger for dit åndelige liv?
Sermons, on Several Occasions Sermon 64: The New Creation
3. The Apostle, caught up in the visions of God, tells us in the first verse of the chapter, “I saw a new heaven and a new earth;” and adds, (Rev. 21:5,) “He that sat upon the throne said,” (I believe the only words which he is said to utter throughout the whole book,) “Behold, I make all things new.”
Ovenstående passer ikke helt.
Vi kan ikke overskue for lange tidsperioder - det flyder sammen for os. Hvor langt er vi i processen. Derfor har vi nytårsfortsæt: Vi tegner en streg i sandet, og så kan vi godt forholde os til det år der ligger forude.
Næste år i jerusalem
https://www.chabad.org/library/article_cdo/aid/274826/jewish/Next-Year-in-Jerusalem.htm
Næste års tema: Sammen på vej
25 I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, 26 og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. 27 Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, 28 tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:
29 Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
30 For mine øjne har set din frelse,
31 som du har beredt for alle folk:
32 Et lys til åbenbaring for hedninger
og en herlighed for dit folk Israel.
33 Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. 34 Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges 35 – ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«
36 Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, 37 og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. 38 Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning.
39 Da de havde udført alt i overensstemmelse med Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret. 40 Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham.