Forklarelsen på bjerget
Notes
Transcript
Sermon Tone Analysis
A
D
F
J
S
Emotion
A
C
T
Language
O
C
E
A
E
Social
Herren sagde til Moses: »Skriv disse ord ned, for det er på grundlag af disse ord, jeg slutter pagt med dig og med Israel.« Så blev han der hos Herren i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke noget, og han skrev pagtens ord, de ti bud, på tavlerne.
Da Moses kom ned fra Sinajs bjerg, havde han Vidnesbyrdets to tavler i hånden, da han gik ned fra bjerget. Moses vidste ikke selv, at det strålede fra hans ansigt, fordi Herren havde talt med ham; men Aron og alle israelitterne så, at det strålede fra hans ansigt, og de blev bange for at komme ham nær. Men Moses kaldte på dem, og Aron og alle overhovederne i menigheden kom hen til ham igen, og Moses talte med dem. Derefter kom også alle israelitterne nærmere, og han gav dem besked om alt det, som Herren havde sagt ham på Sinajs bjerg. Og da Moses var færdig med at tale med dem, lagde han et slør over sit ansigt. Men hver gang Moses kom ind for Herrens ansigt for at tale med ham, tog han sløret af, indtil han skulle ud igen. Så gik han ud og fortalte israelitterne, hvad han havde fået befaling om. Og hver gang israelitterne så Moses’ ansigt, så de, at det strålede fra hans ansigt; Moses tog da sløret for sit ansigt, indtil han igen skulle ind og tale med Herren.
Exodus 34
----
1 Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. 2 Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. 3 Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. 4 Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.« 5 Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!« 6 Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. 7 Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: »Rejs jer, og frygt ikke!« 8 Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene.
9 Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: »Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.«
1 Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. 2 Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. 3 Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. 4 Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.« 5 Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!« 6 Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. 7 Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: »Rejs jer, og frygt ikke!« 8 Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene.
9 Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: »Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.« 10 Så spurgte disciplene ham: »Hvordan kan de skriftkloge da sige, at Elias først skal komme?« 11 Han svarede: »Ja, Elias skal komme og genoprette alt, 12 men jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de kendte ham ikke, men gjorde med ham, som de ville. Sådan skal også Menneskesønnen lide for deres hånd.« 13 Da forstod disciplene, at han talte til dem om Johannes Døber.
Denne tekst er ret speciel.
Lagde I mærke til det?
Denne tekst
Hvorfor det?
Fordi det kun sker to gange i NT at Faderen taler højt og tydeligt, så andre kan høre det!
Hvilket andet sted sker det? Ved Jesu dåb!
Det er da særligt.
Men hvad skal vi lære af denne tekst? Hvad kan denne historie åbenbare for os i dag?
Først vil jeg sige, at det er en god idé at stille spørgsmål, når vi læser i vores Bibel.
Denne tekst optræder i alle de synoptiske evangelier, og i beretningerne, bliver der skrevet “seks dage efter” (bortset fra i Lukas, der er lidt i tvivl og skriver omtrent otte dage efter).
Efter hvad?
Efter at Jesus havde fortalt disciplene, at nogle af dem ikke ville smage døden, før de havde set Guds rige!
Jeg tror ikke, at det er tilfældigt, at denne tekst kommer lige efter. Den fortæller os noget vigtigt om Guds rige - og oplevelsen har sat sig store spor hos de disciple, som oplevede det.
Lad os først se på Peter.
Peter er altid klar og hurtig i bemærkningen.
Det er Peter, der første gang i evangelierne gør det klart, at Jesus er Kristus. Det er Peter, som opgiver alt og følger Jesus. Peter elsker Jesus og Peter er en handlingens mand.
Men her bliver han alligevel - næsten - mundlam. Der står at han ikke vidste hvad han skulle sige, da han pludselig stod over for dette mirakel.
Derfor gør han, ligesom vi til tider gør - han begynder at ævle:
“Mester, det er godt at vi er her. Lad os bygge tre hytter!”
Med dette røber han, at han alligevel ikke helt har forstået hvem Jesus er.
Han vil behandle Jesus og Moses og Elias på samme vis - og han tror, at han kan holde på dem. Fastholde dem.
Men hvad laver Moses og Elias i det hele taget på det bjerg?
Hvorfor lige dem?
Jeg tror ikke at det er tilfældigt.
Moses og Elias har nogle elementer tilfældes.
De havde begge særlige omstændigheder omkring deres død:
Moses blev begravet af Gud selv og Elias blev taget op til Gud i en ildvogn.
De bliver begge set som særlige også af Gud.
Moses repræsenterer loven - og Elias profeterne.
Alt det som Jesus skulle opfylde.
Der står at de kom, mens Jesus bad.
Måske kom de for at bringe opmuntring til Jesus, der om ikke så længe skulle give sig selv hen. Der om ikke så længe skulle bære al verdens synd på sine skuldre.
De to mænd kommer i hvert fald til syne.
Disse to mænd, der blev regnet som nogle af de største i Israels historie.
Klart nok at Peter ønsker at holde på dem.
Men også helt sikkert at han gør fejl derved.
For intet menneske - ikke engang Moses eller Elias, kan kalde sig Guds udvalgte søn - på den måde som Jesus kunne.
Nej! Ingen andre har englene bøjet sig for.
Ingen anden stod bag verdens skabelse.
Ingen anden kan kalde sig Ordet, som er lige med Gud.
Men det har Peter endnu ikke fattet til fulde!
Tak og lov! Gud lader os ikke blive i vores egen forståelse af Ham.
Vi vil forsøge at følge de enkelte personer.
Først Peter!
Peter
Tak og lov! Gud lader os ikke blive i vores egen forståelse af Ham.
Jesus er Guds udvalgte og elskede søn!
Han former os og viser sig for os!
Og det gjorde Han også for Peter.
Elias og Moses
Profeternes tale står fast
Peter bliver afbrudt af Guds egen stemme, der taler fra himlen:
Jesus
“Dette er min elskede søn. Hør ham!”
Peter får lov til at se sandheden om Guds rige: Jesus er Guds søn - og vi skal høre på Ham.
Tilbage på bjerget er nu kun Jesus! Og hvad siger Jesus: Rejs jer og frygt ikke!
Det kan du også trygt gøre min ven! Rejs dig og frygt ikke.
Gud har sendt sin udvalgte søn - Hør ham!
Mange år senere skriver Peter i et af sine breve sådan her:
2 Peter 1:12-
2Peter 1:1
For det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt. For han modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham fra den ophøjede herlighed: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.« Denne røst har vi selv hørt lyde fra himlen, mens vi var sammen med ham på det hellige bjerg.
Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter. Men først skal I gøre jer klart, at ingen selvbestaltet kan tyde nogen profeti i Skriften; for ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud.
Derfor vil jeg til stadighed minde jer om dette, selv om I godt ved det og står fast i den sandhed, som er hos jer. Men jeg mener at gøre rigtigt i at vække jer med mine formaninger, så længe jeg har til huse i dette telt. Jeg ved, at jeg snart skal forlade det, som vor Herre Jesus Kristus har tilkendegivet mig; men jeg vil gøre mit yderste for, at I også efter min bortgang stadig kan genkalde jer, hvad jeg har sagt.
For det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt. For han modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham fra den ophøjede herlighed: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.« Denne røst har vi selv hørt lyde fra himlen, mens vi var sammen med ham på det hellige bjerg.
Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter. Men først skal I gøre jer klart, at ingen selvbestaltet kan tyde nogen profeti i Skriften; for ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud.
Det var ikke længere eventyr.
Peter så Jesu majestæt. Peter så Jesus som konge i sit rige.
Den hæder og ære tilkommer kun Jesus, og derfor står Jesus også alene tilbage da røsten lød.
Alene Kristus er mit håb! synger vi - og med rette.
Samtidig peger oplevelsen på bjerget også frem mod det vi selv skal blive.
Vores klæder skal også blive hvide. Vores ansigter skal skinne ligesom Moses gjorde det i den Gammel Testamentlige læsning. Vi skal skinne, når vi ser Ham ansigt til ansigt.
Vi kan altså gå herfra med:
Hvad skal vi gå herfra med?
Vished om at Jesus er Guds søn - og at vi har brug for at HØRE HAM
De to gange at Gud Fader taler højt og tydeligt i NT siger Han cirka det samme: “Dette er min elskede søn”
Jesus er helt særlig.
“Hør Ham” siger Gud.
Jesus siger det også selv i Missionsbefalingen:
19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,
19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, 20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«
Alt hvad Jesus har sagt må vi “HØRE”.
Vi kan ikke bare plukke eller lukke ørene. Når Gud har talt, har du bare værsgo at lytte.
Derfor må vi, som jeg har sagt så mange gange før, grave i Ordet, læse i vores Bibel, så vi ved hvad Jesus har sagt.
105 Dine ord er en lygte for min fod,
et lys på min sti.
Sl
Uden Ordet går vi galt. Uden Biblen og undervisning i denne, bliver vores tro flakkende og forvirrende.
I denne beretning handler det om Jesu Ord. Men tag ikke fejl! Vi har brug for hele Biblen.
Peter slog jo også fast i det stykke vi læste lige før, at ingen profeti har lydt i kraft af et menneskes vilje. Når Moses og Elias og alle de andre talte, var det drevet af Helligånden! Det der står i vores Bibel. Alt det der står i vores Bibel - kommer fra Gud.
Peter
Så grav i Ordet!
læsOg så må vi bede! Så vi vender os til at lytte til hans stemme.
Og så må vi bede! Så vi vender os til at lytte til hans stemme.
Hvordan skulle vi kunne “HØRE HAM” hvis vi ikke bare lytter engang imellem.
Der er så meget støj og larm. Vi har så travlt og er så vigtige.
Men hør nu her. Ingen var mere vigtig end Jesus, og HAN trak sig tilbage på bjerget for at bede.
For at lytte.
Jeg tror at denne oplevelse har været en af de vigtigste for Jesus - og den kom til Ham mens han bad.
Alt det vigtige vi har for, må vi altid sætte til side for pladsen til Gud og tiden til bøn - Bøn til Jesus.
Så vi kan få vished om at Jesus er Guds søn.
2. Erkændelsen af at vi har brug for at blive berørt af Jesus
Erkændelsen af at vi har brug for at blive berørt af Jesus - og at se Ham! og at vi ikke kan uden Helligånden!
Da røsten fra Himlen havde lyt gik Jesus hen til disciplene - De var væltet omkuld i frygt og rædsel - forståeligt nok.
Men Jesus rørte ved dem - og sagde frygt ikke.
Denne berøring har vi også brug for.
Nogle gange overvælder synd og skyld, frygt og armod os.
Nogle gange kan vi ikke andet end vælte omkuld.
Den eneste vej op er Jesu berøring.
JEG ved med mig selv, at når jeg er ude i skidtet. Når jeg som den fortabte søn, har væltet mig i svinestien og frustrationen overtager mit liv - så trænger jeg til JESU berøring!
Jeg har brug for at Han går hen og rør ved mig og siger: Frygt ikke!
Kan I forestille jer det? Kan I forestille jer frygten og rædslen da stemmen lød. Forestil jer, at I nærmest bliver kastet til jorden i denne frygt. Og da I så bliver hjulpet op. Er det Jesus.
Tænk sig: Da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene!
Det vil jeg også!
Det fører os over i tredje punkt, jeg tænker og håber, at vi kan tage med:
3. Længsel efter at komme hjem, så vores ansigter og klæder også kan lyse!
Jeg vil også forvandles! Jeg vil også se Jesus og høre Guds stemme klart og tydeligt.
Jeg vil gerne hjem!
Ser I synet som disciplene her havde fået. Den måde de nu havde set Jesus på. Den måtte de først fortælle om efter Jesus var opstået fra de døde.
Og i dag, kender vi den.
Disciplene fortalte den videre, fordi Kristus sandelig er opstanden.
Nu kan hele verden høre det!
Og fordi Kristus er opstanden, skal de som tilhører Ham også opstå.
Derfor har jeg håb og tro.
Derfor hviler jeg sødt i min overbevisning.
For Kristus er opstanden - og jeg skal følge Ham!