190421 Påske
Notes
Transcript
Sermon Tone Analysis
A
D
F
J
S
Emotion
A
C
T
Language
O
C
E
A
E
Social
Tekst
Tekst
1 Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. 2 Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. 3 Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?« 4 Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. 5 Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. 6 Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! 7 Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.« 8 Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.
1 Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. 2 Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. 3 Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. 4 De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. 5 Men englen sagde til kvinderne: »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. 6 Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. 7 Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.«
8 Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det.
1 Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt. 2 De fandt stenen væltet bort fra graven, 3 og de gik derind, men fandt ikke Herren Jesu legeme. 4 Mens de stod og ikke vidste, hvad de skulle tro, var der med ét foran dem to mænd i lysende klæder. 5 Kvinderne blev forfærdede og bøjede sig med ansigtet mod jorden, men mændene sagde til dem: »Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? 6 Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer, mens han endnu var i Galilæa,
lk24
1 Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. 2 Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: »De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.« 3 Så kom Peter og den anden discipel og ville ud til graven. 4 De løb begge to, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og nåede først til graven; 5 han bøjede sig ind og så linnedklæderne ligge der, men han gik ikke ind. 6 Simon Peter, som fulgte efter ham, nåede nu også frem; han går lige ind i graven og ser linnedklæderne ligge der 7 og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med linnedklæderne, men rullet sammen på et sted for sig selv. 8 Da gik også den anden discipel derind, han som var kommet først til graven, og han så og troede. 9 Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde. 10 Disciplene gik så hjem igen.
11 Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven 12 og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. 13 De sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du?« Hun svarede: »De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.« 14 Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. 15 Jesus sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?« Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: »Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham.« 16 Jesus sagde til hende: »Maria!« Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: »Rabbuni!« – det betyder Mester. 17 Jesus sagde til hende: »Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.« 18 Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: »Jeg har set Herren,« og at han havde sagt dette til hende.
19 Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: »Fred være med jer!« 20 Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. 21 Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.« 22 Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden! 23 Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.«
24 Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom. 25 De andre disciple sagde til ham: »Vi har set Herren.« Men Thomas sagde til dem: »Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.«
26 Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!« 27 Derpå sagde han til Thomas: »Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende.« 28 Thomas svarede: »Min Herre og min Gud!« 29 Jesus sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.«
30 Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. 31 Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.
joh20 1-1
36 Mens de talte om dette, stod han midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med jer!« 37 De blev bange og forfærdede og troede, det var en ånd, de så. 38 Men han sagde til dem: »Hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte? 39 Se på mine hænder og fødder – det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.« 40 Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og fødder. 41 Og da de af bare glæde stadig ikke kunne tro, men undrede sig, spurgte han dem: »Har I noget at spise her?« 42 De gav ham et stykke stegt fisk, 43 og det tog han og spiste, mens de så det.
44 Så sagde han til dem: »Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne.« 45 Da åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne, 46 og han sagde til dem: »Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, 47 og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, 48 og I skal være vidner om alt dette. 49 Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.«
lk
Ideer
Ideer
The New American Commentary: Mark V. Conclusion: The Good News about the Empty Tomb (16:1–8)
16:1 The repetition of the names of the woman is surprising (cf. 15:40, 47), especially since the second Mary is described as the mother of James only without the further designation “the younger” and without mention of Joses. The reason could be that 16:1–8 came from a different strand of tradition from 15:40–47 and that Mark did not do a very good job of combining and harmonizing the two. More likely the repetition emphasizes the importance of the woman as witnesses. Mark showed that identifiable persons witnessed the crucifixion, the burial, and the empty tomb. His lack of consistency in designating one of the Marys is a minor problem.
én ved hovedet og én ved fødderne
En engel på hver side af lejet, som på låget af pagtens ark. Imellem de to keruber på pagtens ark var nådens trone. Ypperstepræsten sprøjtede en gang om året blod på nådens trone, så det over tid lignede et kors. .
På grundteksten står der, at ypperstepræsten skal stænke blodet i en østlig retning, og derefter foran nådens trone - dvs. at det med tiden ville komme til at ligne et kors af blod, på nådens trone. Dette forudsætter at pagtens ark har vendt med "enden" imod udgangen (øst).
Endvidere skulle han gøre det 7 gange...:
3 = Dette er Guds tal, og symboliserer Guds væsen og alt hvad der hører ham til. Jesus var sand Gud.
4 = Dette er skabningens tal, og symboliserer Guds skaberværk, mennesket og hvad det kan udrette. Jesus var sandt menneske
3 (Guds tal) + 4 (Skabningens tal) = 7 (Helligt tal).
7 = Dette er et helligt tal, og symboliserer Guds åbenbarings-gerninger og hans pagt med menneskene. Jesus er den nye pagt med Gud.
Så korset på nådens trone fremkom ved at sprøjte blodet på 7 gange. Jesus var sandt Gud, og sandt menneske (Skabning). Og igennem hans blod, blev vi helliggjort.
Her er “opfyldelsen” af nådens trone.
Hold mig ikke tilbage
Den første der rørte ved Jesus da han blev født, var Maria, jomfruen.
Den første der rørte ved Jesus da han blev genfødt (den førstegrøden af de opstandne), bar Maria Magdalene, som var blevet udfriet af 7 dæmoner.
Der er sket et skift...
Mariaerne (også Jesu mor, så der ar 3 eller 4 mariaer + den elskede discipel - hvilket ikke kan være Johannes, da de andre evangelier fortæller at ingen af disciplene var til stede) var med i hverdagen, korsfæstelsen, begravelsen og opstandelsen, hvor disciplene flygtede. Hvor er Jesu brødre? Det var deres pligt at begrave deres bror, da deres far var død. Jesus bragte skam over familien ved hans død.
24 derfor sagde de til hinanden: »Lad os ikke rive den i stykker, men trække lod om, hvem der skal have den.« For sådan skulle det skriftord gå i opfyldelse:
De delte mine klæder mellem sig,
de kastede lod om min klædning.
Det gjorde soldaterne altså.
45 For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«
Løsesum: Sum penge der køber en slave fri
24 Og han sagde til dem: »Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange.
8 Så tog Moses blodet og stænkede det på folket, og han sagde: »Dette er pagtens blod, den pagt, Herren har sluttet med jer på grundlag af alle disse ord.«
31 Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, 32 en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min pagt, skønt det var mig, der var deres herre, siger Herren. 33 Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. 34 Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: »Kend Herren!« For alle kender mig, fra den mindste til den største, siger Herren. Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd.
12 Derfor giver jeg ham del med de store,
med de mægtige deler han bytte,
fordi han hengav sit liv til døden
og blev regnet blandt lovbrydere.
Men han bar de manges synd
og trådte i stedet for syndere.
Vis at Jesus opfyldte kravene til den gamle pagt, men brugte hans retmæssige velsignelse til at frelse os.
Jøderne har ikke hjemmel til at slå folk ihjel, og derfor skal de bruge Pilatus. Men de ændrer anklagen fra at gå på blasfemi, til at gå på oprør mod Rom, for at få Pilatus til at bide på.
34 men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud.
Lammet der skulle gå hos familien i 4 dage så de kunne være sikker på at det var perfekt. Jesus var ved domstolen, men jøderne måtte have falske vidner, og pilatus fandt ingen fejl ved ham.
Christus Victor
jo19 34
13 Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser. 14 Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; 15 han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.
20 det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand.
1
19 og i den gik han til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem; 20 det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand.
1pet
18 For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, 19 og i den gik han til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem; 20 det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand.
1pet
18 For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, 19 og i den gik han til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem; 20 det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand. 21 Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse, 22 han som er faret op til himlen og sidder ved Guds højre hånd, efter at engle og myndigheder og magter er blevet underlagt ham.
3) The consensus view today and the one that best fits the contextual and historical data is that Jesus after his death and resurrection made proclamation to the demonic forces (the “unclean spirits” of the Gospels) of his victory and their defeat. This journey of Jesus (“went”) was at his ascension (cf. 3:22) through the heavens, and the “prison” for the evil spirits was this earthly sphere (perhaps the upper heavens of it, perhaps the abyss of ; ; cf. ) to which Satan and the fallen angels were “thrown down” ()—mainly a symbol of the confinement of the fallen angels to this world. The proclamation told the evil spirits that their power had been broken. Dalton and France have done an especially fine job showing the likelihood of this view (see also Achtemeier, Davids, Elliott, Jobes, Kelly, Marshall, McKnight, Michaels, Selwyn, Stibbs).
Osborne, G. R. (2011). 1 Peter. In P. W. Comfort (Ed.), Cornerstone Biblical Commentary: James, 1–2 Peter, Jude, Revelation (p. 225). Carol Stream, IL: Tyndale House Publishers.
Messias skal ophøjes
ps118
22 Den sten, bygmestrene vragede,
er blevet hovedhjørnesten.
1 Salme af David.
Herren sagde til min herre:
»Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
som en skammel for dine fødder!«
is52 13-53
13 Se, min tjener får lykken med sig,
han knejser, han ophøjes og løftes højt.
14 Som mange gyste over ham
– så umenneskeligt ussel så han ud,
så ussel var hans skikkelse blandt mennesker –
15 sådan hensætter han mange folk i forundring,
over ham lukkes munden på konger;
for det, de ikke har fået fortalt, ser de,
og det, de ikke har hørt, indser de.
1 Hvem troede på det, vi hørte?
For hvem blev Herrens arm åbenbaret?
2 Han skød op foran Herren som en spire,
som et rodskud af den tørre jord.
Hans skikkelse havde ingen skønhed,
vi så ham, men vi brød os ikke om synet.
3 Foragtet og opgivet af mennesker,
en lidelsernes mand, kendt med sygdom,
én man skjuler ansigtet for,
foragtet, vi regnede ham ikke for noget.
4 Men det var vore sygdomme, han tog,
det var vore lidelser, han bar;
og vi regnede ham for en, der var ramt,
slået og plaget af Gud.
5 Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.
6 Vi flakkede alle om som får,
vi vendte os hver sin vej;
men Herren lod al vor skyld ramme ham.
7 Han blev plaget og mishandlet,
men han åbnede ikke sin mund;
som et lam, der føres til slagtning,
som et får, der er stumt, mens det klippes,
åbnede han ikke sin mund.
8 Fra fængsel og dom blev han taget bort.
Hvem tænkte på hans slægt,
da han blev revet bort fra de levendes land?
For mit folks synd blev han ramt.
9 Man gav ham grav blandt forbrydere
og gravplads blandt de rige,
skønt han ikke havde øvet uret,
der fandtes ikke svig i hans mund.
10 Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom.
Når hans liv er bragt som skyldoffer,
ser han afkom og får et langt liv,
og Herrens vilje lykkes ved ham.
11 Efter sin lidelse ser han lys,
han mættes ved sin indsigt.
Min tjener bringer retfærdighed til de mange,
og han bærer på deres synder.
12 Derfor giver jeg ham del med de store,
med de mægtige deler han bytte,
fordi han hengav sit liv til døden
og blev regnet blandt lovbrydere.
Men han bar de manges synd
og trådte i stedet for syndere.
13 I nattesynerne så jeg dette:
Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.
14 Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde.
Betydningen af Jesu opstandelse
Betydningen af Jesu opstandelse
10 De tog det ord til sig og talte med hinanden om, hvad det ville sige at opstå fra de døde.
For jøder betød opstandelse, at den nye skabelse, hvor alle skulle opstå fra de døde - nogen til liv, nogen til død. Det var en kollektiv begivenhed. Så hvad betød det når Jesus alene skulle opstå (se evt. Martas snak med jesus vedr. opstandelse).
23 Jesus sagde til hende: »Din bror skal opstå.« 24 Martha sagde til ham: »Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.« 25 Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. 26 Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?« 27 Hun svarede: »Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.«
joh11 23-
Jesu opstandelse er BEGYNDELSEN på den nye skabelse. Han er den første
5 og fra Jesus Kristus, vidnet, den troværdige, den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger. Ham, som elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod,
20 Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen.
Opstandelse i 3 stadier. Frelse handler ikke kun om det der skal komme engang, men også om det der er nu.
1 Jesus
1 Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. 2 Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. 3 Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?« 4 Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. 5 Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. 6 Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! 7 Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.« 8 Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.
mk1
2 Kirken som en forsmag. Vi får en forsmag på det nye liv allerede her på jorden
1 Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? 2 Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den? 3 Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? 4 Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. 5 For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. 6 Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; 7 den, der er død, er jo frigjort fra synden. 8 Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. 9 Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere. 10 For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. 11 Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
12 Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. 13 Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed. 14 Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden.
3 Kirken og den nye skabelse
18 Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. 19 For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. 20 Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, 21 at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. 22 Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. 23 Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.
rom8
1 Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. 2 Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. 3 Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?« 4 Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. 5 Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. 6 Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! 7 Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.« 8 Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.
18De lidelser, vi skal igennem her og nu, regner jeg ikke for noget i sammenligning med den herlighed, som vi skal opleve engang. 19Alt, hvad Gud har skabt, længes efter at få del i den herlighed, som hans børn engang skal få. 20Hele skaberværket lever under håbløshedens åg, ikke fordi det ønskede det, men fordi Gud måtte straffe de første menneskers ulydighed. Dog er der håb. 21Alt det skabte vil engang blive sat fri fra den nuværende forgængelighed og død og få del i den herlige frihed, som Guds børn skal opleve. 22Vi ved, at alt det skabte til stadighed stønner og vrider sig som i veer. 23Selv vi, der har fået Guds Ånd som en forsmag på den kommende herlighed, stønner og sukker, mens vi med længsel venter på at få en ny og udødelig krop og på at modtage alt, hvad Gud har til os som sine elskede børn
Der trækkes på mange billeder for at forstå hvad korsfæstelsen betød. Vi ser på 5:
Der trækkes på mange billeder for at forstå hvad korsfæstelsen betød. Vi ser på 5:
1 Sejr over det onde
13 Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser. 14 Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; 15 han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.
2 Stedfortrædende død (offer)
Synden lægges på dyret, og når dyret dør, forsvinder synden
29 Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.
joh
3 Frelse (frihalse) købes fri fra slaveri
4 Forsoning imellem Gud og mennesker
5 Repræsentant. Adam og hans liv repræsentere menneskeheden og medførte at synden kom ind i verden. Jesus og hans liv repræsenterede også hele menneskeheden, og den medførte en nye vej. Ligesom en præsident handler på vegne af et helt folk
12 Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede. 13 For vel fandtes der synd i verden før loven, men synd kan ikke opregnes, når der ikke er nogen lov; 14 men døden herskede fra Adam til Moses også over dem, der ikke havde syndet ved en lignende overtrædelse som Adam. Han er et billede på ham, der skulle komme; 15 men det forholder sig ikke med nådegaven som med faldet; for døde de mange på grund af den enes fald, er Guds nåde og gave så meget mere kommet de mange rigeligt til gode ved nåden i det ene menneske, Jesus Kristus. 16 Og med gaven forholder det sig ikke som med følgerne af den enes synd; for dommen blev på grund af den ene til fordømmelse, men nådegaven, givet på grund af manges overtrædelser, er blevet til retfærdighed. 17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus. 18 Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker. 19 For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed. 20 Men loven kom til, for at faldet skulle blive større; og blev synden større, er nåden blevet så meget desto større, 21 for at nåden, ligesom synden har hersket i og med døden, skal herske ved retfærdighed til evigt liv ved Jesus Kristus, vor Herre.
Hvad betød opstandelsen?
25 ham, som blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os.
16 Og uimodsigelig stor er gudsfrygtens hemmelighed: Han blev
åbenbaret i kødet,
retfærdiggjort i Ånden,
set af englene,
prædiket blandt folkene,
troet i verden,
taget op i herligheden.
phil3
10 for at jeg kan kende ham og hans opstandelses kraft og lidelsesfællesskabet med ham, så jeg får skikkelse af hans død, 11 om jeg dog kunne nå frem til opstandelsen fra de døde!
51 Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, 52 i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles.