21. s.e. trinitatis

Lige været på kursus i hvordan man holder gode prædikener.

2 Kings 9:1–5 Danish CLV

1 Profeten Elisa kaldte på en af profeterne og sagde til ham: »Bind kjortlen op om lænderne, tag denne oliekrukke med dig og gå til Ramot i Gilead. 2 Når du kommer derhen, skal du opsøge Jehu, Nimshis søn, Joshafats sønnesøn. Få ham bort fra hans kammerater, og før ham ind i det inderste kammer. 3 Tag så oliekrukken, hæld olien ud over hans hoved, og sig: Dette siger Herren: Jeg salver dig til konge over Israel. Så skal du åbne døren og flygte, så hurtigt du kan.« 4 Den unge mand gik til Ramot i Gilead, 5 og da han kom dertil, så han hærførerne sidde sammen, og han sagde: »Jeg har en besked til dig, hærfører.« »Til hvem af os?« spurgte Jehu, og han svarede: »Til dig, hærfører.«

2 Kings 5:1–9 Danish CLV

1 Aramæerkongens hærfører Na’aman nød stor respekt og var meget anset hos sin herre, for ved ham havde Herren givet Aram sejr. Men manden var blevet spedalsk. 2 Engang havde aramæerne på et strejftogt bortført en lille pige fra Israel, og hun var blevet tjenestepige for Na’amans hustru. 3 Hun sagde til sin frue: »Gid min herre kunne komme til profeten i Samaria. Han skulle nok befri ham for hans spedalskhed!« 4 Na’aman gik til sin herre og fortalte ham, at pigen fra Israel havde sagt sådan og sådan, 5 og Arams konge sagde: »Tag af sted! Jeg sender et brev med til Israels konge.« Så tog Na’aman af sted, og han tog ti talenter sølv og seks tusind guldstykker med sig, desuden ti sæt festklæder. 6 Han overbragte brevet til Israels konge. Der stod: »Jeg sender dette brev til dig med min tjener Na’aman. Ham skal du befri for hans spedalskhed!« 7 Da Israels konge læste brevet, flængede han sine klæder og sagde: »Er jeg Gud, så jeg skulle have magt over liv og død, siden dette menneske sender bud til mig om at helbrede en mand for hans spedalskhed? I må da indse, at han søger påskud til strid med mig.« 8 Da gudsmanden Elisa hørte, at Israels konge havde flænget sine klæder, sendte han bud til kongen og sagde: »Hvorfor flænger du dine klæder? Lad ham komme til mig, så skal han erfare, at der er en profet i Israel.« 9 Så kom Na’aman med heste og vogn og gjorde holdt for døren til Elisas hus.

Men bare rolig...

2 Kings 9:9–15 Danish CLV

9 Jeg vil gøre med Akabs hus som med Nebats søn Jeroboams hus og som med Akijas søn Bashas hus. 10 Hundene skal æde Jezabel på Jizre’els jord, og ingen skal begrave hende.« Så åbnede han døren og flygtede. 11 Da Jehu kom ud til sin herres folk, spurgte de ham: »Er der noget galt? Hvorfor kom dette forrykte menneske til dig?« Han svarede: »I kender den mand og hans snak.« 12 »Sludder,« sagde de, »fortæl os det nu!« Så sagde han: »Nøjagtigt sådan sagde han til mig: Dette siger Herren: Jeg salver dig til konge over Israel.« 13 Så tog mændene straks deres kapper, lagde dem under ham på selve trappen, stødte i hornet og råbte: »Jehu er konge!« 14 Sådan dannede Jehu, Nimshis søn, Joshafats sønnesøn, en sammensværgelse mod Joram. Sammen med hele Israel havde Joram forsvaret Ramot i Gilead mod aramæerkongen Hazael. 15 Men kong Joram var vendt tilbage til Jizre’el for dér at komme sig af de sår, aramæerne havde tilføjet ham, da han kæmpede mod aramæerkongen Hazael. Jehu sagde: »Hvis I er enige med mig, må ingen slippe ud af byen, så han kan melde det i Jizre’el.«

2 king. 5,1-5,9

2King 9:9-

2 Kings 5:1–5 Danish CLV

1 Aramæerkongens hærfører Na’aman nød stor respekt og var meget anset hos sin herre, for ved ham havde Herren givet Aram sejr. Men manden var blevet spedalsk. 2 Engang havde aramæerne på et strejftogt bortført en lille pige fra Israel, og hun var blevet tjenestepige for Na’amans hustru. 3 Hun sagde til sin frue: »Gid min herre kunne komme til profeten i Samaria. Han skulle nok befri ham for hans spedalskhed!« 4 Na’aman gik til sin herre og fortalte ham, at pigen fra Israel havde sagt sådan og sådan, 5 og Arams konge sagde: »Tag af sted! Jeg sender et brev med til Israels konge.« Så tog Na’aman af sted, og han tog ti talenter sølv og seks tusind guldstykker med sig, desuden ti sæt festklæder.

Tro

2Kings 5:

2 Kings 5:9–15 Danish CLV

9 Så kom Na’aman med heste og vogn og gjorde holdt for døren til Elisas hus. 10 Elisa sendte et bud ud til ham med den besked: »Gå hen og bad dig syv gange i Jordan, så bliver din krop rask, og du bliver ren.« 11 Men Na’aman blev vred og tog af sted. Han sagde: »Jeg tænkte, at han selv ville være kommet ud og have stillet sig op og påkaldt Herren sin Guds navn og ville have svinget sin hånd over det syge sted, så spedalskheden var forsvundet. 12 Er Damaskus’ floder, Abana og Parpar, ikke bedre end alle vandløb i Israel? Kunne jeg ikke bade i dem og blive ren?« Så vendte han om og drog bort i vrede. 13 Men hans tjenere kom hen til ham og sagde: »Fader, hvis profeten havde sagt noget svært til dig, ville du så ikke have gjort det? Så meget mere nu, da han blot har sagt: Bad dig, og bliv ren!« 14 Så gik han ned og dyppede sig syv gange i Jordan, som gudsmanden havde sagt, og hans krop blev så rask som en lille drengs, og han blev ren. 15 Derefter vendte Na’aman tilbage til gudsmanden med hele sit følge. Da han var kommet derhen og var trådt frem for ham, sagde han: »Nu ved jeg, at der ikke er nogen Gud på hele jorden undtagen i Israel. Tag nu imod en gave fra din tjener!«

2 Kings 9:9–15 Danish CLV

9 Jeg vil gøre med Akabs hus som med Nebats søn Jeroboams hus og som med Akijas søn Bashas hus. 10 Hundene skal æde Jezabel på Jizre’els jord, og ingen skal begrave hende.« Så åbnede han døren og flygtede. 11 Da Jehu kom ud til sin herres folk, spurgte de ham: »Er der noget galt? Hvorfor kom dette forrykte menneske til dig?« Han svarede: »I kender den mand og hans snak.« 12 »Sludder,« sagde de, »fortæl os det nu!« Så sagde han: »Nøjagtigt sådan sagde han til mig: Dette siger Herren: Jeg salver dig til konge over Israel.« 13 Så tog mændene straks deres kapper, lagde dem under ham på selve trappen, stødte i hornet og råbte: »Jehu er konge!« 14 Sådan dannede Jehu, Nimshis søn, Joshafats sønnesøn, en sammensværgelse mod Joram. Sammen med hele Israel havde Joram forsvaret Ramot i Gilead mod aramæerkongen Hazael. 15 Men kong Joram var vendt tilbage til Jizre’el for dér at komme sig af de sår, aramæerne havde tilføjet ham, da han kæmpede mod aramæerkongen Hazael. Jehu sagde: »Hvis I er enige med mig, må ingen slippe ud af byen, så han kan melde det i Jizre’el.«

Na’aman var en stor mand - en vigtig mand.

Na’aman var vandt til at folk behandlede ham med respekt - for Na’aman var ikke hr. hvem-som-helst.

Han var hærfører for Aramæerne, et stort folk, som netop havde vundet store sejre - og disse sejrer havde Na’aman været leder i.

Desværre for Na’aman, var han blevet syg, syg med en modbydelig hudsygdom, som var lige så frygtet dengang, som cancer er det i dag.

Spedalskhed.

Spedalskhedsbakterien Mycobacterium leprae er en af de mest sejlivede smitsomme bakterier i menneskets historie.

Stadig den dag i dag smittes omkring 200.000 mennesker årligt med bakterien - vel at mærke højst sandsynligt den samme bakterie - for når forskerne undersøger den, kan de se, at den i hvert fald ikke har ændret sig de sidste 1000 år.

De visuelle tegn på sygdommen, som blandt andet inkluderer alvorlige hududslet i ansigt, gør sygdommen til en af de mest stigmatiserende gennem tiderne. Det samme gælder i dag, hvor de indiske spedalske ofte bliver udstødt af lokalsamfundet og må søge mod en af landets mere end 1.000 spedalskhedkolonier.

Men sygdommen er også fysisk invaliderende.

»Spedalskhed starter med udslet og følelsesløshed. Forbliver det ubehandlet, kan det gå ud over den neurologiske kontrol med musklerne.«

Kære venner, sygdom ser ikke på social status - og det var det Na’aman nu fandt ud af.

MEN heldigvis for Na’aman så skelner Guds ånd heller ikke til hvilken klasse vi tilhører.

For hvem er det Gud bruger til at nå Na’aman i første omgang?

En lille pige - en slavepige langt væk hjemmefra.

Tilfangetaget og brutalt bortrykket fra sit elskede folk og sin familie. Anbragt til at tjene den selvsamme mand, som havde angrebet hendes land.

Men denne lille pige bliver brugt af Gud!

Og hun bliver et strålende eksempel for os andre på, hvad der kan ske, når vi elsker på trods!

Vores lille heltinde ser sygdommen og smerten og hun kender én der kan gøre noget ved det: »Gid min herre kunne komme til profeten i Samaria. Han skulle nok befri ham for hans spedalskhed!«

Hvem herinde ville elske nok til at kunne sige sådan?

WOW!

Fantastisk nok lytter Na’aman - om det var i ren frustration, eller om han fornemmede hjertet hos den lille pige, ved jeg ikke. Men lytter gør han - og afsted tager han.

Til Israel - til Samaria, hvor han forventer at blive modtaget hos kongen og sat i audiens hos profetten Elisa.

Den lille pige! -

Men nej! Kongen sender ham videre, og Elisa gider ikke engang gå ud for at møde ham.

En tjener møder ham med beskeden: Gå hen og bad dig i jordanfloden.

-Billeder fra Jordan-

Skal jeg bade i det dér?????

Kan I forestille jer ydmygelsen.

Denne store, betydningsfulde mand bliver bedt om at kaste sig i det grumsede vand.

Spørgsmålet er: Skulle det kunne gøre nogen forskel?

Og her må vi stoppe op et øjeblik.

Det korte svar på spørgsmålet er jo ganske vidst: JA!

Men så melder det næste spørgsmål sig jo ganske sikkert: Hvad har det med mig at gøre? Med os at gøre?

Tja.. Hvad bliver vi bedt om?

Vi bliver, lige meget hvilken socialstatus vi har - bedt om tro!

Hverken mere eller mindre.

Det eneste vi skal bade os i er tro - på samme måde som mennesker har badet sig i troens hav de sidste par tusind år.

Den tro, som Na’aman måtte præstere, da han endelig valgte at bade sig i Jordanfloden, er den samme tro, som vi skal have.

En tro på, at Gud kan rense os og vaske os rene - lige meget hvad vi fejler eller står i.

Og midlerne til at bevare denne tro er ligeså simple og ydmygende for os, som Jordanfloden var for Na’aman.

Vi må læse i vores Bibel - en gammel bog som de fleste forskere vil erklære sig enige i, ikke er up-to date og ikke burde råde os til noget som helst.

Vi må bede til Gud - også selvom det ofte føles som om vi taler ud i luften.

Og vi må tage i kirke - selvom de mennesker vi møder i kirken er ligeså fortabte og forvirrede som vi selv er - selvom kirkens fællesskab langt fra er perfekt og tit (hvis vi lader os indvolvere) er udfordrende, til tider sårende og ofte er frustrerende.

Ikke desto mindre - er det de midler Gud har givet os - og Hallelujah! Hvilken velsignelse disse midler er.

Hvor pragtfuldt dette selskab er! Hvor smukt det er når vi støtter os til hinanden og hengiver os i kærlighed til brødrene.

Hvor frisættende bønnen og bogen er, når vi giver os tid til fordybelse i disse!

TROEN bliver styrket og vi aner til tider det guddommelige og rensende!

Joh. 4:

Hvad er svært og hvad er let?

John 4:46–53 Danish CLV

46 Han kom nu atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin. Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. 47 Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden. 48 Da sagde Jesus til ham: »Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.« 49 Den kongelige embedsmand svarede: »Herre, kom med derned, før mit barn dør.« 50 Jesus sagde til ham: »Gå hjem, din søn lever.« Manden troede Jesus på hans ord og gik; 51 og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live. 52 Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede: »I går ved den syvende time forlod feberen ham.« 53 Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt: »Din søn lever.« Og han og hele hans husstand kom til tro.

Bad dig - bliv ren

21. s.e. trinitatis

​