Jesu ypperstepræstelige bøn
Sermon • Submitted
0 ratings
· 22 viewsNotes
Transcript
Sermon Tone Analysis
A
D
F
J
S
Emotion
A
C
T
Language
O
C
E
A
E
Social
SAMMENHÆNGEN YPPERSTEPRÆST
Længste nedskrevne bøn Jesus beder.
Grundlæggende kan vi dele bønnen op i tre emner.
Jesus beder for sig selv, for sine disciple og for os.
Emnerne smelter til tider lidt sammen, og noget af det han beder for sine disciple, tænker jeg også at vi kan tage imod og tage ved lære af.
Bøn er vigtigt - det ved vi jo godt.
Vi ved at bøn kan betyde en verden til forskel. Vi har lært at vi bør takke og bede under alle forhold.
Såååå… vi ved at bøn er vigtigt...
Nogen vil måske endda påstå at bøn er noget af det vigtigste en kristen kan foretage sig - og alligevel negligerer vi ofte bøn i vores hverdag.
Nu siger jeg “vi” - det kan jo sagtens tænkes, at godtfolk i Randers er meget bedre til bøn, end os stakkels hedninge fra Falster - men jeg tror det næppe..
Jeg har faktisk ikke mødt særligt mange kristne, som gav udtryk for at deres bønsliv var lige præcis der, hvor de gerne ville have at det skulle være.
Min forhåbning og længsel er, at vi efter de her to møder har fået fornyet længsel efter at bede, og at vores dårlige samvittighed har fået lindring..
I den første time her til eftermiddag, vil vi se på Jesu ypperstepræstelige bøn - en bøn som også blev bedt for vores skyld og i aften, vil vi dykke ned i Fadervor.
Før vi helt går igang, kunne en definition på bøn måske være på sin plads.
Dansk er til tider et lidt fattigt sprog - vi kan både bede om et glas vand hos vores næste og vi kan bede om helbredelse hos vores himmelske far.
Faktisk kan vi også bede hvor vi ikke rigtig beder om noget, men hvor vi bruger tid på at prise Gud for de ting han har gjort for os - måske ting vi tidligere har bedt for.
Ordet “bede” dækker altså over en del - men i vores tilfælde handler det om samtale med Gud - både forespørgsler, taksigelser og lovprisninger - hvilket vi vil se, at det også gør for Jesus.
"Bøn handler ikke om at overvinde Guds modvilje, men i stedet om at gribe fat i hans enorme villighed." Martin Luther (1483-1546) tysk munk, reformator og teolog
Bøn for Jesus selv, for disciplene, og dem der kommer til tro som følge af disciplenes tjeneste
Lad os læse teksten sammen:
1 Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, 2 ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. 3 Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. 4 Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. 5 Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.
6 Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. 7 Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. 8 For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.
9 Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; 10 alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. 11 Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi. 12 Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn, det du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem gik fortabt, undtagen fortabelsens søn, for at Skriften skulle gå i opfyldelse. 13 Nu kommer jeg til dig; og sådan taler jeg i verden, for at de fuldt ud må have min glæde i sig. 14 Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. 15 Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. 16 De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. 17 Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed. 18 Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden. 19 Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden. 20 Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, 21 at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. 22 Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, 23 jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.
24 Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. 25 Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; 26 og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«
»Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig
Jesus beder altså først for sig selv i denne bøn - jeg tænker ikke at det skal ses som en lov, men for os er det måske meget smart at følge dette eksempel i en eller anden grad.
Lidt ligesom når man er ude at flyve.
Stewardessen beder dig om at tage masken på før du sætter den på andre.
Bønnens kraft består jo netop i relationen til Gud - derfor må vi også kaste os selv ind i hans nærvær, før vi kan gøre os forhåbninger om at kaste andre derind.
Og den bøn, som Jesus beder er også forbilledlig, for i hans bøn for sig selv, røber han netop sin omsorg for andre - og hans længsel om at være i overensstemmelse med Faderen.
Herliggør mig - så jeg kan herliggøre dig.
Herliggørelsen af Jesus er hans død på korset - det kan ikke blive mere paradoksalt end dette, og det viser os netop hvor stor Gud er.
Når noget så grumt og ondt som Jesu død på korset kan omtales som “herliggørelse”, så kan vi ikke andet end forvente, at Gud kan vende ALT til gode for den som tror - AMEN!?
Situationen i Ukraine.
Omsorg, lys i mørket, bøn og enhed.
Gud har givet Jesus MAGT over alle mennesker. Magt er tit et ubehageligt begreb, vi vil helst ikke have med magtmennesker at gøre - magt er et fyord. Men hos Jesus er det at have magt over mennesker frigørende - for Jesus bruger sin magt til at bringe evigt liv.
Og apropros evigt liv. Evigt liv er at kende Gud og at kende Jesus.
Salomons Visdom 15:3
Bibelen. Den hellige Skrifts kanoniske Bøger Kapitel 15
3 For at kende dig er den hele og fulde retfærdighed, og at erkende din magt er roden til udødelighed.
Jesus har herliggjort Gud ved at fuldføre den gerning på jorden, som Gud havde givet ham - er vi opmærksomme på vores kald og gerning? På hvad Gud har sat os til og over? (en heeeelt anden prædiken…)
Jesus beder så om at blive herliggjort med den herlighed, som han havde hos Gud fra før verden blev til.
Kirkestrid: Var der en tid hvor Jesus ikke var? NEJ! Kære gamle julemand..
Sankt Nikolaj
I 325 e.Kr. indkaldte kejser Konstantin Koncilet i Nikæa, det allerførste økumeniske råd. Mere end 300 biskopper kom fra hele den kristne verden for at diskutere den hellige treenigheds natur. Det var et af den tidlige kirkes mest intense teologiske spørgsmål. Arius, fra Egypten, lærte, at Jesus, Sønnen, ikke var lig med Gud Faderen “Der var en tid hvor Sønnen ikke var”, sagde han. Arius argumenterede kraftigt for sin holdning længe. Biskopperne lyttede respektfuldt.
Da Arius energisk fortsatte, blev Nicholas mere og mere ophidset. Endelig kunne han ikke længere holde ud at blive angrebet, hvad han mente var afgørende. Den forargede Nicholas rejste sig, krydsede rummet og slog Arius i ansigtet! Biskopperne var chokerede. Og det er vi måske også - men samtidig må man også elske den gode gamle julemand for hans passion ikke!
For der var ikke en tid da Sønnen ikke var!
HAN var til før VERDEN blev skabt - og ve den hund som siger andet!
Så beder Jesus for sine disciple - eller for dem som blev givet til Ham, som der står.
I bønnen fortæller Jesus først hvad Han har gjort for sine kære venner:
Det første Han nævner er, at Han har åbenbaret sit navn!
For jøderne er det her vigtigt. Gud åbenbarer sig med navn.
Første gang Gud rigtig præsenterer sig med navns nævnelse er i historien om Moses og den brændende busk, hvor han kalder sig selv YodHeWahHe - “den jeg er”.
Gud åbenbarer for verden gennem disse ord, at Han ikke bare er virkelig, men at Han ER. Vi mennesker ER ikke særlig tit noget, i hvert fald ikke for så lang tid af gangen.
Måske er jeg sød og rar - men hvis du spørger min kone og børn, kan jeg også være alt muligt andet.
Måske er jeg en dygtig teolog eller underviser - men hvad så når Alsheimeren sætter ind.
Vi ER måske noget for en tid, men det er helt anderledes med Gud, Han ER i evighed.
Derfor er det også vigtigt at holde fast i nogle af de ting, som Gud siger om sig selv, at Han er.
Han er bl.a. kærlig og trofast. Hører I? HAN ER KÆRLIG OG TROFAST!!!!
Og det ER Han bare, det er ikke noget Han nogensinde holder op med at være - du kan ikke påvirke Gud i en retning, hvor Han ikke er kærlig og tålmodig, det vil Han altid være.
Er det ikke fantastisk? Og er det så det navn Jesus lærer disciplene?
Nej, det er det faktisk ikke - ikke som sådan i hvert fald... Det eneste navn, som Jesus åbenbarer for disciplene er navnet JESUS!
Vis os faderen siger Filip til ham, og derefter bliver han revset: SÅÅÅÅ lang tid har jeg været hos jer, og du fatter stadig ikke noget!? DEN der har set mig, har set faderen!
Et andet sted står der at Jesus er Guds billede og igen at Han er Guds tolk - vi kender altså Gud ved navnet Jesus.
Jesus er ALTSÅ den “JEG ER” - Gud selv!
Og Han har vogtet sine disciple. Det er jo et ret brugt billede i Biblen. Hyrden der vogter fårene. Ikke desto mindre er det også et helt fantastisk billede, som virkelig giver os indsigt i Jesu omsorg for os. Han vogter os!
Og så sender Han os - som hellige mennesker der sendes til verden.
Vi har en fantastisk bror i menigheden. Han elsker Jesus og han er meget nidkær om sin tro og på sin vis også sin teologi.
Jeg elsker ham!
Han har så svært ved at forstå at han faktisk er hellig - og at det faktisk er en identitet, man godt må tage på sig.
Når Paulus skrev breve var det til de hellige i den og den by osv.
VI ER HELLIGE NÅR VI ER I JESUS! Ellers kan Han slet ikke bruge os til noget. Så du kan godt tage imod den her del, også selvom du måske ikke FØLER dig super hellig eller herlig. Drop det navlepilleri, det handler ikke om dig - det handler om at du er i Jesus og Han er i dig, og hvis Han siger du er hellig, så er det altså sådan det er!
Jesus fortæller også at Han har talt det som Gud har sagt.
Og hvordan tog disciplene så imod det som Jesus kom med???
Der står at de “tog imod Ordet” - det er det Jesus siger til sin Far - “de holdt fast ved dit ord”.
Altså alt det som Faderen har sagt.
Men nu er det jo Johannesevangeliet, og derfor kan vi ikke andet end tilføje, at ordet jo ikke bare nødvendigvis er ordet - Vi ved at i begyndelsen var Ordet - er det ikke sandt? I begyndelsen var Ordet og Ordet var hos Gud og Ordet.... VAR GUD!
Halleluja! Disciplene tog altså imod Jesus og det som Han lærte fra sig.
Er vi også klar til det!? Vil vi tage imod det, som Jesus lærte sine disciple. Som Jesus lærer sine disciple. Vil vi bøje os for skriften som den står?
Gud arbejder med os i så henseende.
Dagbladet Arbejderen.
Forholdet til kvindelige præster, til homovielser.
Åh men også til bagtalelse, til splid og kiv.
Til ALT det som strider Gud imod, og som Han lærer os at afstå fra.
ER VI KLAR TIL DET? Hold fast i Ordet kære brødre - Hold fast, for holder vi ikke hans befalinger, da elsker vi Ham ikke.
5 men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham. 6 Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.
AMEN!
Jeg beder for dem - ikke for verden.
Den her bøn er dedikeret til de første disciple og til os, som senere har taget imod Jesus.
Bønnen er altså dedikeret og præcis.
Jesus er herliggjort i sine disciple. Jesus er hos Gud.
Når vi holder fast ved Guds navn, er vi ét i Ham.
Verden vil hade os - fordi vi netop ikke er af verden. Vores natur er anderledes når vi er i Jesus.
Jesus beder om at vi må blive bevaret fra det onde.
Vi skal helliges i sandhed - sandheden er vigtig, derfor kan vi ikke bare sige og gøre ting uden at søge sandheden.
Jesus siger: Jeg er vejen, sandheden og livet.
Jesus beder om det flere gange - det med sandheden må altså være ufatteligt vigtigt.
Så udvider Jesus bønnen - Han slår fast, at Han også beder for os!
Så beder han om at vi alle må være ÉT
Ét i Gud - ikke bare ét med hinanden men netop ét i Gud.
vores enhed sker altså i Jesus og ikke i alt muligt andet.
Vi er stadig forskellige mennesker, med forskellige ønsker og evner, med forskellige interesser og gaver.
Vi har forskellige kors, vi må bære og vi har forskellige forudsætninger for bøns- og trosliv og liv i det hele taget.
MEN i Kristus er vi ÉT - Mig og Alexander fx.
Og NÅR vi er ÉT er vi et enormt vidnesbyrd. Verden kommer til tro når vi er ÉT i HAM. Verden ser Jesus gennem vores enhed.
Og så kommer 2 vers som bør ryste os i vores grundvold og samtidig være det mest naturlige for os:
Jesus har givet os den herlighed, som han selv havde - og
Gud har elsket os, som Han elsker Jesus!
Fatter du det? Den kærlighed, som Gud har elsket Jesus med er i os.
Og ikke én af jer faldt ned fra stolen!?
Hvis vi forstod bare en brøkdel af de to udsagn, så er jeg overbevist om, at vores bøn for evigt ville ændre karakter.
Lige nu beder vi måske hvis vi er i stor knibe eller sorg.
Vi beder måske også, når vi er ekstremt glade.
Måske går vi også til bedemøder eller endnu finere, bruger tid på en lille andagtsstund derhjemme.
Vi beder sikkert hellige bønner, gode og kraftfulde.
Men den bøn, som bliver bedt med samme kærlighed og kraft, som Jesus beder denne bøn, den bøn vil være forvandlende - se bare hvordan Jesu bøn her har holdt hans kirke i live i mere end 2000 år.
Og den kærlighed som Jesus er elsket med, den kærlighed har Gud også til dig. Den herlighed, som Jesus bar på, den skal du også bære, sammen med dine smukke brødre og søstre i menigheden.
25 Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem.